What is a good anxiety score?

PHQ-9 & GAD-7: Forstå screening for depression og angst

11/01/2025

Rating: 4.98 (3514 votes)

Har du nogensinde været hos lægen og fået et stykke papir eller en tablet med en række spørgsmål om dit humør og dine følelser? Hvis ja, er der en god chance for, at du har stiftet bekendtskab med Patient Health Questionnaire-9 (PHQ-9) eller Generalized Anxiety Disorder-7 (GAD-7). Disse to spørgeskemaer er blevet standardværktøjer i mange klinikker og hospitaler verden over, herunder i Danmark. De fungerer som en hurtig temperaturmåling på vores mentale helbred, specifikt med fokus på symptomer på henholdsvis depression og angst. Men hvad er de præcist? Hvordan fungerer de, og hvad betyder resultaterne egentlig for dig som patient? Denne artikel vil dykke ned i alt, hvad du behøver at vide om disse vigtige screeningsværktøjer.

What is the Generalized Anxiety Disorder 7 item scale?
Anxiety, though a natural part of human existence, can sometimes escalate to debilitating levels, severely impacting daily life. Recognizing this, the Generalized Anxiety Disorder 7 Item Scale (GAD-7) was developed as a tool to identify and measure the severity of generalized anxiety disorder in individuals. Who Developed the GAD-7?
Indholdsfortegnelse

Hvad er PHQ-9? Et værktøj til at spore depression

PHQ-9 står for "Patient Health Questionnaire-9" og er, som navnet antyder, et spørgeskema med ni spørgsmål. Det er designet til at screene for tilstedeværelsen og sværhedsgraden af depression. Skemaet er baseret direkte på de ni diagnostiske kriterier for en depressiv episode, som er beskrevet i de officielle diagnostiske manualer, som f.eks. DSM-5 (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders). Hvert spørgsmål beder dig vurdere, hvor ofte du har været generet af et specifikt symptom i løbet af de sidste to uger.

Spørgsmålene dækker centrale symptomer på depression, såsom:

  • Følelsen af nedtrykthed, tristhed eller håbløshed.
  • Mangel på interesse eller glæde ved at gøre ting.
  • Søvnproblemer (enten for meget eller for lidt søvn).
  • Følelse af træthed eller mangel på energi.
  • Ændringer i appetit eller vægt.
  • Følelse af skyld eller værdiløshed.
  • Koncentrationsbesvær.
  • Langsomhed i bevægelser eller tale, eller omvendt, rastløshed.
  • Tanker om, at det ville være bedre at være død, eller tanker om at skade dig selv.

Ved at kvantificere disse oplevelser giver PHQ-9 lægen et hurtigt og standardiseret overblik over patientens mentale tilstand, hvilket kan være startskuddet til en vigtig samtale om mental sundhed.

Hvordan scores PHQ-9?

Scoringssystemet er simpelt. For hvert af de ni spørgsmål svarer du ud fra en fire-punkts skala:

  • 0: Slet ikke
  • 1: Flere dage
  • 2: Mere end halvdelen af dagene
  • 3: Næsten hver dag

Disse point lægges sammen til en samlet score, der kan variere fra 0 til 27. Denne score indikerer sværhedsgraden af de depressive symptomer. Den bruges ofte ikke kun til screening, men også til at monitorere effekten af en behandling over tid.

Tabel 1: Fortolkning af PHQ-9 score
Samlet ScoreSværhedsgrad af Depression
0-4Minimal eller ingen depression
5-9Mild depression
10-14Moderat depression
15-19Moderat til svær depression
20-27Svær depression

En score på 10 eller derover betragtes ofte som en klinisk signifikant grænse, der indikerer, at en yderligere udredning er nødvendig.

Hvad er GAD-7? Et blik på angstsymptomer

På samme måde som PHQ-9 fokuserer på depression, er GAD-7 et værktøj designet til at screene for generaliseret angst. GAD-7 står for "Generalized Anxiety Disorder-7" og består af syv spørgsmål, der vurderer sværhedsgraden af de mest almindelige angstsymptomer. Selvom det er udviklet med fokus på generaliseret angst, har det vist sig også at være et effektivt screeningsværktøj for andre angstlidelser som panikangst og socialangst.

Spørgsmålene i GAD-7 centrerer sig om, hvor ofte du i løbet af de sidste to uger har været generet af symptomer som:

  • At føle dig nervøs, angst eller anspændt.
  • Ikke at kunne stoppe eller kontrollere bekymringer.
  • At bekymre dig for meget om forskellige ting.
  • At have svært ved at slappe af.
  • At være så rastløs, at det er svært at sidde stille.
  • At blive let irriteret eller opfarende.
  • At føle dig bange, som om noget forfærdeligt kunne ske.

Hvordan scores GAD-7?

Scoringen af GAD-7 følger nøjagtig samme princip som PHQ-9. Hvert svar giver mellem 0 ("Slet ikke") og 3 ("Næsten hver dag") point. Den samlede score kan derfor variere fra 0 til 21. Denne score giver en indikation af sværhedsgraden af angstsymptomerne.

Tabel 2: Fortolkning af GAD-7 score
Samlet ScoreSværhedsgrad af Angst
0-4Minimal angst
5-9Mild angst
10-14Moderat angst
15-21Svær angst

Ligesom med PHQ-9 fungerer en score på 10 eller derover ofte som et signal til lægen om, at der er behov for en mere dybdegående samtale og vurdering af angstsymptomerne.

Styrker og svagheder: Screening er ikke en diagnose

Det er afgørende at forstå den primære funktion af PHQ-9 og GAD-7: de er screeningsværktøjer, ikke diagnostiske instrumenter. Deres store styrke ligger i deres enkelhed og hurtighed. De giver en travl læge mulighed for på få minutter at få et struktureret indblik i en patients mentale helbred. Dette kan afdække problemer, som patienten måske ikke selv ville have bragt op, og starte en vigtig dialog.

What is the generalized anxiety disorder scale (GAD-7)?
The Generalized Anxiety Disorder Scale (GAD-7) (PDF, 364KB) is a brief 7-item self-reported measure that uses some of the DSM-5 criteria for GAD to identify probable cases of GAD along with measuring anxiety symptom severity. It can also be used as a screening measure of panic, social anxiety, and PTSD.

Men der er også begrænsninger. Forskning, som f.eks. en omfattende undersøgelse af litauiske universitetsstuderende, har vist, at selvom disse værktøjer er gode til at fange tegn på psykisk mistrivsel (høj sensitivitet), er de mindre præcise til at udelukke dem, der ikke opfylder kriterierne for en egentlig lidelse (lav specificitet). Det betyder, at de kan skabe "falske positiver" – altså give en høj score hos en person, der måske er stresset eller midlertidigt presset, men ikke har en klinisk diagnose. For eksempel kan en studerende op til en eksamen score højt på GAD-7 på grund af nervøsitet og søvnproblemer, uden at det betyder, at vedkommende har en generaliseret angstlidelse.

Derudover er der et stort overlap mellem symptomer på angst og depression. En person med depression kan opleve rastløshed og bekymring, mens en person med angst kan føle sig nedtrykt og energiforladt. Forskning viser da også, at scorerne på PHQ-9 og GAD-7 ofte er tæt forbundne. Dette understreger, hvorfor en simpel score aldrig kan stå alene.

Hvad sker der efter en screening?

Hvis din score på et af disse skemaer er høj, er det vigtigste at huske: gå ikke i panik. En høj score er ikke en dom, men et startsignal. Det er en invitation til en samtale. Din læge vil bruge scoren som udgangspunkt for at stille uddybende spørgsmål. Næste skridt er typisk et mere grundigt klinisk interview, hvor lægen eller en psykolog vil udforske:

  • Kontekst: Hvad sker der i dit liv lige nu? Er der specifikke stressfaktorer?
  • Varighed: Hvor længe har du haft disse symptomer?
  • Påvirkning: Hvordan påvirker symptomerne din hverdag, dit arbejde, dine relationer?
  • Andre faktorer: Er der fysiske sygdomme eller medicin, der kan spille ind?

Kun gennem denne helhedsvurdering kan en korrekt diagnose stilles, og den rette plan for hjælp og behandling lægges. Behandlingen kan variere fra samtaleterapi og livsstilsændringer til medicinsk behandling, alt efter individets behov.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Kan jeg selv bruge disse skemaer til at diagnosticere mig selv?

Nej, absolut ikke. Selvom skemaerne er frit tilgængelige online, er de kun meningsfulde, når de fortolkes af en fagperson. At stille en diagnose på egen hånd kan føre til unødig bekymring eller til, at man overser den reelle årsag til ens symptomer. Brug dem som en rettesnor for, om du bør søge professionel hjælp, men aldrig som en endelig konklusion.

Hvad betyder det, hvis min score er lav?

En lav score indikerer typisk, at du ikke oplever betydelige symptomer på depression eller angst i øjeblikket. Men hvis du alligevel føler, at noget er galt, eller at du kæmper med dit mentale helbred, skal du altid stole på din mavefornemmelse og tale med din læge. Skemaerne fanger ikke alt, og din subjektive oplevelse er altid den vigtigste.

Hvorfor bruger læger disse skemaer i stedet for bare at tale med mig?

De gør begge dele. Skemaerne erstatter ikke samtalen, men supplerer den. De sikrer, at alle relevante symptomområder bliver dækket systematisk, og de giver et objektivt mål, som kan bruges til at følge udviklingen over tid. Det er et effektivt redskab til at strukturere og understøtte den kliniske samtale.

Afslutningsvis er PHQ-9 og GAD-7 værdifulde og effektive redskaber i det moderne sundhedsvæsen. De bygger bro mellem patientens subjektive oplevelse og lægens kliniske vurdering. De hjælper med at aftabuisere psykiske lidelser ved at gøre det til en rutinemæssig del af et lægebesøg at spørge ind til det mentale helbred. Husk blot deres formål: de er et kompas, der peger i en retning, ikke selve destinationen. Den endelige vej til forståelse og bedring findes altid i dialogen med en professionel, der kan se hele dig bag tallene.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner PHQ-9 & GAD-7: Forstå screening for depression og angst, kan du besøge kategorien Sundhed.

Go up