26/02/2012
Forhøjet blodtryk, også kendt som hypertension, er en udbredt tilstand, der ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) påvirker næsten 1,28 milliarder voksne på verdensplan. Det mest alarmerende er, at op mod 46% af disse mennesker ikke er klar over, at de har det. Ofte kaldet "den stille dræber", fordi den sjældent giver tydelige symptomer, er hypertension en af de primære årsager til alvorlige sygdomme som hjertesygdomme, slagtilfælde og nyresvigt. Derfor er regelmæssig og korrekt måling af blodtrykket afgørende for både diagnose og behandling. Desværre begår mange ubevidst fejl, når de måler deres blodtryk derhjemme, hvilket kan føre til upålidelige resultater. At forstå og undgå disse faldgruber er essentielt for at få et nøjagtigt billede af dit helbred.

De 7 mest almindelige fejl ved blodtryksmåling
At opnå en præcis blodtryksmåling kræver mere end blot at trykke på en knap. Små detaljer i forberedelsen og udførelsen kan have en markant indflydelse på resultatet. Her gennemgår vi de syv mest almindelige fejl, som kan give et kunstigt forhøjet resultat, og hvordan du undgår dem.
1. Brug af en forkert størrelse manchet
En af de absolut hyppigste fejl er at bruge en manchet, der ikke passer til armens omkreds. Størrelsen betyder utroligt meget. En manchet, der er for lille, vil klemme for hårdt og kan kunstigt forhøje målingen med 2 til 10 mmHg. Omvendt vil en manchet, der er for stor, ikke kunne lægge et jævnt og tilstrækkeligt tryk på arterien, hvilket kan resultere i en falsk for lav måling. Det er også kritisk, at manchetten placeres direkte på bar hud. At måle oven på tøj, selv tyndt tøj, kan tilføje alt fra 5 til 50 mmHg til din måling. Sørg altid for, at manchetten sidder tæt, men ikke stramt, på overarmen, med underkanten et par centimeter over albuebøjningen.
2. At tale eller bevæge sig under målingen
Det er ikke tid til en samtale, når blodtrykket måles. Enhver form for bevægelse eller tale, mens manchetten pustes op og tømmes for luft, kan aktivere kroppens nervesystem og øge blodtrykket. At tale kan alene tilføje 10-15 mmHg til resultatet. Vær stille og slap af under hele processen. Det gælder også forstyrrelser som notifikationer fra din telefon eller støj fra et fjernsyn i baggrunden. For at opnå de mest nøjagtige resultater skal du sikre dig, at du befinder dig i et roligt og afslappet miljø uden forstyrrelser.

3. En fuld blære
Mange er ikke klar over det, men at have en fuld blære kan føre til falsk forhøjede målinger. Når din blære er fuld, sender den signaler til hjernen, hvilket kan øge aktiviteten i det sympatiske nervesystem – den del af nervesystemet, der er ansvarlig for kroppens "kamp eller flugt"-respons. Dette kan medføre en let stigning i hjertefrekvensen og en sammentrækning af blodkarrene, hvilket midlertidigt hæver blodtrykket. En fuld blære kan lægge 10-15 mmHg oven i din måling. Derfor er en simpel, men vigtig regel: Gå altid på toilettet, inden du måler dit blodtryk.
4. Forkert placering af armen
Den position, du holder din arm i, har en direkte indflydelse på måleresultatet. For en korrekt måling skal armen hvile på en flad overflade, såsom et bord, med overarmen i samme højde som hjertet. Håndfladen skal vende opad. Hvis armen holdes for højt, kan målingen blive kunstigt lav. Hvis den hænger nedad og ikke er understøttet, kan tyngdekraften og muskelspændinger føre til en måling, der er op til 10 mmHg for høj. Korrekt støtte og positionering er afgørende.
5. At krydse benene
En almindelig vane for mange er at sidde med benene over kors. Selvom det kan virke harmløst, kan denne lille fejl i kropsholdningen markant påvirke din blodtryksmåling. Når du krydser benene, komprimerer du blodkarrene i lår og underben. Denne kompression øger modstanden i blodcirkulationen, hvilket får blodtrykket til at stige. At sidde med krydsede ben kan tilføje mellem 2 og 8 mmHg til din måling. Sørg derfor altid for at sidde med begge fødder solidt plantet på gulvet.
6. Manglende støtte til ryg og fødder
Kropsholdning er nøglen. At sidde på en stol uden rygstøtte, f.eks. på en skammel, tvinger dine ryg- og kernemuskler til at arbejde for at holde dig oprejst. Denne muskelaktivitet kan, ligesom en fuld blære, aktivere det sympatiske nervesystem og hæve blodtrykket. En ustøttet ryg kan øge målingen med 5-10 mmHg. Det samme gælder, hvis dine fødder ikke når gulvet og dingler frit. For den mest præcise måling skal du sidde i en stol med god rygstøtte og med fødderne fladt på gulvet.

7. Måling på et uhensigtsmæssigt tidspunkt
Timing er alt. Dit blodtryk er ikke konstant i løbet af dagen; det påvirkes af dine aktiviteter, og hvad du indtager. Hvis du måler dit blodtryk lige efter at have motioneret, drukket kaffe, røget eller spist et stort måltid, vil resultatet sandsynligvis være forhøjet. Eksperter anbefaler at undgå motion, rygning og koffein i mindst 30 minutter før en måling. Stress og følelsesmæssig uro kan også give et midlertidigt højt resultat. Mål derfor dit blodtryk i rolige og afslappede omgivelser for at få et retvisende billede af dit hvileblodtryk.
Sammenligning: Fejl vs. Korrekt Fremgangsmåde
For at gøre det endnu tydeligere, er her en oversigt over de almindelige fejl og den korrekte metode.
| Almindelig Fejl | Korrekt Fremgangsmåde |
|---|---|
| Manchet over tøjet eller i forkert størrelse. | Brug en korrekt tilpasset manchet direkte på bar hud på overarmen. |
| Taler eller ser TV under målingen. | Vær stille og slap af i et roligt rum i 5 minutter før og under målingen. |
| Krydsede ben og fødder der dingler. | Sid med begge fødder fladt på gulvet og benene ukrydsede. |
| Armen hænger ned langs siden. | Armen skal hvile på et bord i hjertehøjde. |
| Sidder foroverbøjet eller uden rygstøtte. | Sid ret op ad en stoleryg med god støtte. |
| Måling lige efter kaffe eller en gåtur. | Vent mindst 30 minutter efter indtag af koffein, rygning eller motion. |
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Hvad betyder tallene på blodtryksmåleren?
Blodtrykket angives med to tal. Det første og højeste tal er det systoliske tryk, som måler trykket i arterierne, når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud. Det andet og lavere tal er det diastoliske tryk, som er trykket i arterierne, når hjertet slapper af mellem slagene. Begge tal er vigtige for at vurdere dit hjertes sundhed.

Hvor ofte skal jeg måle mit blodtryk?
Hyppigheden afhænger af din individuelle situation og din læges anbefalinger. Hvis du har fået konstateret forhøjet blodtryk, kan din læge bede dig om at måle det dagligt i en periode. For raske personer kan en årlig kontrol være tilstrækkelig. Følg altid din læges råd.
Kan sundhedspersonale også lave disse fejl?
Ja, desværre. Studier har vist, at selv læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale i en travl hverdag kan overse nogle af disse vigtige procedurer. For eksempel kan det at tale med patienten under målingen eller at undlade at sikre korrekt rygstøtte føre til unøjagtige resultater. Som patient er det derfor en god idé at være opmærksom på processen og venligt minde om de korrekte betingelser, hvis det er nødvendigt.
Hvornår på dagen er det bedst at måle blodtryk?
For at få de mest sammenlignelige resultater anbefales det at måle blodtrykket på samme tidspunkter hver dag. Et godt regime kan være at måle det om morgenen, før du tager eventuel medicin og spiser morgenmad, og igen om aftenen. Ved at føre en logbog over dine målinger kan du og din læge få et meget bedre overblik over dit blodtryksmønster over tid.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Blodtryksmåling: Undgå disse 7 almindelige fejl, kan du besøge kategorien Sundhed.
