Angstlidelser: Forstå symptomer og behandling

Det er helt normalt at mærke hjertet banke hurtigere eller ansigtet rødme, før man skal holde en tale for 50 mennesker. Men hvis du finder på undskyldninger for helt at undgå talen, eller hvis du hyperventilerer på badeværelset, før du går på scenen, kan det være et tegn på noget mere – som en angstlidelse. Angstlidelser findes i mange former og størrelser, med udløsere der spænder fra specifikke situationer til mere generelle stressfaktorer. Den gode nyhed? Uanset årsagen er angst yderst behandlelig, og med den rette tilgang kan du lære at håndtere den og leve et normalt, tilfredsstillende liv.

Denne artikel vil guide dig igennem de forskellige typer af angstlidelser, deres symptomer, og hvornår det er tid til at søge professionel hjælp.

Hvad er en angstlidelse?

Lejlighedsvis stress, bekymring eller nervøsitet er en normal del af livet, som alle oplever på et eller andet tidspunkt. Men hvis du oplever overdrevne mængder af angst, der forstyrrer dine daglige aktiviteter, såsom at gå på arbejde, i skole eller socialisere, over en vedvarende periode, kan dine symptomer karakteriseres som en angstlidelse.

Kerneelementet i angstlidelser er ofte brugen af undgåelse for at mindske frygt som en kortsigtet mestringsstrategi, der i sidste ende viser sig at være uhensigtsmæssig. Selvom det kan virke på kort sigt at undgå de situationer, der gør dig angst, er det ikke en langsigtet løsning. Hvis du kæmper med en angstlidelse, er du langt fra alene. Det er en af de mest almindelige psykiske lidelser på verdensplan. Det er heller ikke ualmindeligt, at en person med en angstlidelse også har depression, eller omvendt.

Heldigvis findes der mange evidensbaserede behandlinger for angstlidelser. Dette kan omfatte medicin, forskellige former for psykoterapi og adfærdsændringer, der i sidste ende kan mindske symptomerne og overvinde de funktionelle begrænsninger.

Almindelige typer af angstlidelser

Der findes flere typer af angstlidelser, og blandt de mest almindelige er:

Generaliseret Angst (GAD)

Hvis du konstant bekymrer dig for, at katastrofen kan ramme når som helst i næsten alle aspekter af dit liv, lider du muligvis af generaliseret angst. Mennesker med GAD kan bekymre sig om deres økonomi, deres helbred, deres familie, arbejde og skole. Hvis de stopper op for at konfrontere deres angstfyldte tanker, kan de ofte se, at følelserne måske er overdrevne og irrationelle, men de oplever vanskeligheder med at berolige deres sind og stoppe med at tænke på de værst tænkelige scenarier. Dette kan føre til symptomer som irritabilitet, koncentrationsbesvær, hovedpine og maveubehag.

Panikangst

Mennesker, der lider af panikanfald, bliver overvældet af en intens følelse af frygt, hvor kroppens kamp-eller-flugt-system aktiveres – som om du blev jagtet af en bjørn. Følgende symptomer kan ledsage et panikanfald:

• Brystsmerter
• Hjertebanken eller en følelse af, at hjertet hamrer
• Hyperventilation
• Indsnævret synsfelt
• Rysten
• Svedtendens

Selvom disse reaktioner er kroppens naturlige forsvarssystem, kan det føles som om, din verden er ved at gå under og efterlade dig skrækslagen. Nogle panikanfald føles så intense, at folk, der oplever dem, ender på skadestuen. Nogle gange opstår panik uden en åbenlys udløser, mens den andre gange udløses af en specifik stressfaktor eller fobi.

Specifikke Fobier

Mange mennesker er bange for visse situationer som at flyve eller gennemgå en MR-scanning, men de fleste overvinder deres ubehag og stiger ombord på flyet eller lægger sig i scanneren. Specifikke fobier kan dog påvirke en persons evne til at leve sit daglige liv, forårsage moderat til svær angst og påvirke personens funktionsevne. Mennesker med fobier vil ofte gå langt for at undgå det objekt, sted eller den situation, der forårsager angst – som for eksempel en forælder, der helt undgår at tage sit barn med i parken af frygt for slanger i græsset.

Agorafobi

Agorafobi ligner specifikke fobier, men er bredere, idet den omfatter frygt for at forlade sit hjem og bevæge sig uden for det, der betragtes som ens "sikre zone". En person med agorafobi undgår situationer, hvor de kan opleve et panikanfald eller ikke være i stand til at flygte. Eksempler på steder, folk med agorafobi kan undgå, er:

• Indkøbscentre
• Offentlig transport
• Åbne pladser som parkeringspladser
• Lukkede rum som biografer

Socialangst

Tidligere kendt som social fobi, er socialangst karakteriseret ved en frygt for sociale situationer på grund af irrationelle bekymringer for ydmygelse, forlegenhed eller afvisning. Dem med socialangst føler sig ofte selvbevidste og kan opleve fysiske symptomer på angst, såsom hjertebanken, rødmen, sveden eller mavepine. En person med socialangst kan undgå sociale situationer helt eller udholde dem med stor ængstelse.

Separationsangst

Mennesker med en separationsangstlidelse har følelser af ængstelse eller bekymring for at være langt væk fra eller adskilt fra en person, de er tæt på, af frygt for at noget slemt kan ske for deres kære, når de er adskilt. Separationsangst er mere almindelig hos børn end hos voksne. Hos børn er angsten normalt centreret omkring adskillelse fra en forælder, mens hos voksne kan tilknytningsfiguren være en ægtefælle, børn eller en forælder.

Selektiv Mutisme

Ligesom separationsangst er selektiv mutisme mest almindelig hos børn, typisk hos små børn, der starter i skole. Med denne angstlidelse er den berørte person i stand til at tale – og taler typisk frit og komfortabelt derhjemme – men de "fryser" eller oplever overdreven generthed i offentlige omgivelser, såsom i skolen.

Angstsymptomer i Relaterede Psykiske Lidelser

Angstsymptomer kan ofte overlappe med dem, der ses i andre nært beslægtede psykiske lidelser, såsom obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) og posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).

Hos personer med OCD oplever man angstdrevne obsessioner (uønskede, påtrængende tanker) og kompulsioner (gentagne handlinger for at lindre deres angst). Ved PTSD er angst også et kernetræk, der ofte viser sig som en konstant følelse af at være på vagt, en overdreven forskrækkelsesreaktion og hypervigilans sammen med panikanfald og flashbacks.

Hvornår skal man søge læge?

Det er sandsynligvis tid til at besøge lægen, hvis dine symptomer rammer to markører: de forstyrrer dine daglige aktiviteter, og de varer i en længere periode.

Forstyrrelse af hverdagen

Generelt skelner psykiatrien mellem angstsymptomer og en angstlidelse baseret på, om symptomerne forstyrrer funktionen. For voksne kan dette betyde, at du ikke er i stand til at udfylde forventede roller på arbejdspladsen eller i dit primære forhold, eller endda udføre daglige opgaver som at handle eller styre økonomi. Hvis der opstår et funktionelt underskud, er det normalt en markør for, at der er behov for professionel hjælp.

Vedvarende symptomer

Du bør også søge læge, hvis dine symptomer ikke forsvinder. Hvis de er til stede de fleste dage i en længere periode og ikke er bundet til en specifik situation eller udløser, er det typisk et tegn på, at der er behov for professionel hjælp for at få det udredt.

Diagnosticering af Angstlidelser

Angstlidelser og andre psykiske lidelser deler ofte overlappende symptomer, hvilket gør det vanskeligt at stille en præcis diagnose. Disse lidelser kan også forekomme samtidigt, hvilket yderligere komplicerer den diagnostiske proces. At få en præcis diagnose er dog afgørende for at sikre, at den rette behandling iværksættes.

Det kræver tid, tålmodighed og vedholdenhed under en mental sundhedsdiagnose. Det handler også om tillid og hvor hurtigt behandleren kan skabe et trygt miljø og opbygge en relation til patienten. Vær forsigtig med at bruge internettet til selvdiagnosticering. Selvom sociale medier kan være det første sted, man genkender, at noget er galt, skal man ikke antage, at internettet kan give den nødvendige hjælp på lang sigt. Brug internettet længe nok til at finde en professionel, og tag derefter kontakt.

Sammenligning af Almindelige Angstlidelser

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Er angst og nervøsitet det samme?

Nej. Nervøsitet er typisk en kortvarig reaktion på en specifik begivenhed, som f.eks. en eksamen eller en jobsamtale. Angst er mere vedvarende, intens og kan opstå uden en klar udløser. En angstlidelse involverer angst, der er så overvældende, at den forstyrrer din evne til at fungere i hverdagen.

Kan angstlidelser helbredes?

Selvom ordet "helbredt" kan være kompliceret inden for mental sundhed, er angstlidelser yderst behandlelige. Med den rette behandling, som kan omfatte terapi (f.eks. kognitiv adfærdsterapi), medicin eller en kombination, kan de fleste mennesker lære at håndtere deres symptomer effektivt og leve et fuldt og meningsfuldt liv.

Hvilken behandling er mest effektiv?

Den mest effektive behandling varierer fra person til person. Kognitiv adfærdsterapi (CBT) anses for at være en af de mest effektive former for psykoterapi for angstlidelser. For nogle mennesker kan medicin også være en vigtig del af behandlingsplanen. Det er vigtigt at tale med en læge eller en psykolog for at finde den tilgang, der passer bedst til dig og din specifikke situation.