Metoder Histologiske

From MedNote.dk - Bidrag til fælles viden
Revision as of 19:32, 13 September 2009 by Klose (talk | contribs)
(diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)
Jump to navigation Jump to search


Histologiske Metoder Lysmikroskopet

Kondensoren Objektet Okularet Den numeriske apertur:

NA=N*sin(u)

U er den halve topvinkel af objektivet N er brydningsindeks mellem dækglas og mediet. Det vil typiske være vand luft olie eller lignende. Olie er det bedste

Jo støre NA er nu større kan man få oplysnings evnen

Opløsningsevne: d=(x*λ)/NA

Bølgelængden(λ) er typisk 500nm

Mm: 1/1000m μm: 1/1000mm Nm: 1/1000 μm

Lys går fra 400nm – 700nm Kort bølgelængde blå, lang bølgelængde rød

Elektronmikroskopet Elektronmikroskopet bruger en bølgelængde på 0,0005nm kan skabe meget bedre opløsningsevne Optimale TEM opløsningsevne er på 0,2nm for de andre appretur kan ikke følge med ligeså godt Problemet er at elektronerne har svært ved at bryde igennem, derfor skal snittende være meget tydlige.(Det er med elektronmikroskopet vi ved mest op cellens organeller) Fasekontrast Samme opstilling som mørkefeltmikroskopet. Med Fasekontrast ser man på de brydninger som har en faseforskudt (intensitet forskel). Her farver man ikke cellerne og kan få et bedre billede af den rigtige celle/organisme Kan bruges til levende celler Fluorescensmikroskop Fluorescens opstår ved fotoner der samler sig i objektivet, der sætter man et filter og fanger disse farver Ved Fluorescens tilsætter man antistoffer og protein for at se cellerne, disse kan ses ind i genne vævet