Definitioner i generel patologi

From MedNote.dk - Bidrag til fælles viden
Jump to: navigation, search

Kilde

PATOLOGI

CELLEBESKADIGELSE

  • ADAPTATION
    • Cellers tilpasning til reversible ændringer i mikromiljøet
  • Atrofi
    • Adaptiv erhvervet formindskelse af cellers størrelse og funktion
  • Hypertrofi
    • Adaptiv forøget størrelse af celler ledsaget af udvidet funktionel kapacitet
  • Hyperplasi
    • Adaptivt forøget celleantal
  • Metaplasi
    • Adaptiv erstatning af én differentieret celletype med en anden indenfor samme kimblad
  • DEGENERATION
    • Reversible morfologiske ændringer som følge af cellebeskadigelse, visende sig ved opsvulmen af celler og cytoplasmatisk akkumulation
      • Eksempler* Hydrop, fedt, protein
  • NEKROSE
    • Lokaliseret celledød in vivo
    • Morfologiske tegn
      • Pyknosis, karyorrhexis, karyolysis
    • Morfologiske typer
      • Koagulations nekrose
      • Kollikvations nekrose
      • Fedtnekrose (traumatisk, enzymatisk)
      • Kaseøs nekrose. (Fibrinoid nekrose).
  • Infarkt
    • Nekrose som følge af ischæmi
  • APOPTOSIS
    • Programmeret celledød
  • CALCIFIKATION
    • Dystrofisk (cellebeskadigelse)
    • Metastatisk (hypercalcæmi)

INFLAMMATION s. betændelse

  • Definition:
    • Den levende organismes svar på lokal beskadigelse eller irritament
  • AKUT INFLAMMATION
    • Reaktionen udspilles i det mikrocirkulatoriske gebet (arterioler, kapillærer og venoler) og omfatter
      • Hyperæmi
        • forårsaget af mediator betinget arteriole dilatation
      • Ødem
        • forårsaget af øget hydrostatisk tryk
      • Ekssudation
        • af proteinholdig væske udsivet fra postkapillære venoler med mediator betinget øget permeabilitet
      • Emigration
        • af leukocytter
  • Vasoaktive mediatorer stammer fra
    • Celler:
      • Histamin
      • prostaglandiner
      • leukotriener
      • oa
    • Plasma:
      • Produkter fra komplement systemet oa
  • Celler ved akut inflammation
    • Neutrofile granulocytter
      • adhærerer specifikt til venole væg via adhæsions molekyler og emigrerer retnings bestemt ved chemotaxi
    • Makrofager
      • er monocyt deriverede og emigrerer på samme måde som neutrofile granulocytter 12-24 timer efter beskadigelse/irritament
  • Eksempler på inflammations typer
    • Serøs inflammation:
      • Ekssudat med ringe mængde protein og få celler
    • Catarrhalsk inflammation:
      • Ekssudat + epithelceller
    • Purulent inflammation:
      • Ekssudat med pus
  • Pus:
      • Halvflydende materiale bestående af levende og nekrotiske neutrofile granulocytter, nukleinsyrer, enzymer og evt. bakterier og nekrotisk væv
  • Absces:
    • Lokaliseret purulent inflammation i ikke-præformeret hulrum
  • Flegmone (Eng. cellulitis):
    • Diffus purulent inflammation i ikke-præformeret hulrum
  • Empyem:
    • Purulent inflammation i præformeret hulrum

KRONISK INFLAMMATION

  • Denition/Kendetegn
    • Akkumulation af lymfocytter, plasmaceller og makrofager dagevis efter start på akut inflammation eller de novo
  • HELING
    • Definition: Erstatning af dødt væv med levende
  • Heling omfatter følgende processer:
    • Regeneration: Nekrotiske celler erstattes ved proliferation af samme celletype.
  • Celler kan opdeles i følgende typer med eksempler:
    • Labile celler: Epidermis, epithel i luftveje og tarm
    • Stabile celler: Leverceller, tubulus epithel i nyrer
    • Permanente celler: Neuroner, hjertemuskelceller

Resolution (eng.: demolition): Fjernelse af dødt væv ved inflammatorisk reaktion; fagocytose og absorption


Granulationsvæv 6 arvæv

Beskadigelse (f.eks): Snitsår, nekrose, infektion, kemiske substanser

9

Akut inflammation med blandt andet udsivning af fibrin og plasmafibronektin i

9 hulrummet

Granulationsvæv: Indvækst af endothelrør, fibroblaster, myofibroblaster, makrofager 2-3 døgn efter skaden. [Mediatorer:

9 Plasminogenaktivator, PDGF, TGF, FGF, TNF, EGF]

Organisation: Koagel og nekrotisk væv nedbrydes, fagocyteres og fjernes. Type III kollagen6Type I kollagen. Kontraktion ved myofibroblaster

9

Arvæv = cicatrice = fibrose



Primær heling: Vævet genvinder oprindelig udseende og funktion. Denne form forudsætter et rent, ikke inficeret sår, hvis rande ligger mod hinanden


Sekundær heling: Heling af større vævsdefekter eksempelvis gabende sår eller nekroser i myocardium. Helingen foregår ved granulationsvæv 6 arvæv


Keloid: Hypertrofisk cicatrice med øget mængde intercellular substans


GRANULOMATØS INFLAMMATION

(Granulom = lille, < 2mm korn)

Kronisk inflammation

Granulom Ansamling af epitheloidceller, som er deriverede fra makrofager.

Kæmpecelle granulom

Ansamling af flerkærnede kæmpeceller, som er fusionerede makrofager; Langhanske og fremmedlegeme kæmpeceller.


TUBERKULOSE Specifik granulomatøs inflammation forårsaget af Mycobacterium tuberculosis.


Tuberkel Central kaseøs nekrose omgivet af epitheloide celler (makrofager), Langhanske kæmpeceller og lymfocytter.


LUNGETUBERCULOSE

Primær tuberkulose

Gohn kompleks s. primær kompleks

Perifer, subpleural tuberkel med mediastinal lymfadenitis, samt eventuelt lymfangitis.


Forløb Opheling: Resolution, fibrose, dystrofisk kalcifikation.

Disseminering (spredning): Lokalt, hæmatogent (Miliær TB), lymfogent, kanalikulært.


Reinfektion eller kronisk tuberkulose

Forløb Lokal apical pneumoni (heling med fibrose, dystrofisk kalcifikation).

Progredierende, lokal proces (Fribrokaseøs TB).

Disseminering: Hæmatogent, lymfogent, kanalikulært.



SYFILIS Specifik kronisk inflammation forårsaget af Treponema pallidum.

Inkubationstid 3 (1-12) uger; formering og spredning.

Primære stad. 3-6 uger; chanker ved indgangsport, lokal lymfadenitis.

Latenstid 2-3 måneder

Sekund. stad. Hududslet, slimhindeaffektion, generel lymfadenitis.

Latenstid Flere år eller årtier

Tertiære stad. Manifestationer af den progredierende kroniske inflammation i f.eks. kar (aorta), cor, CNS, medulla spinalis, led. Gumma: et karakteristisk syfilis-granulom opbygget af en central koagulations nekrose, epitheloide celler, enkelte kæmpeceller og perifer fibrose.


Nr. 5.


ARTERIOSCLEROSE

Fællesbetegnelse for stivhed i arterievægge. Skyldes enten ateromatose (aterosclerose), Mönckebergs media sclerose, ateriolosclerose eller aldersbetinget atrofi af elastiske og muskulære fibre, fibrose og evt. intimafortykkelse.


ATHEROMATOSE (ATEROSCLEROSE)

Proces som viser sig ved ophobning af lipid, makrofager, glatte muskelceller, kollagen, nekrose og kalcifikation i de store arteriers intima. Ætiologien ukendt; flere hypoteser som ikke gensidigt udelukker hinanden.

Stadier i den progredierende proces:


Fatty streak Fokal flad proces med få lag af lipidholdige makrofager og glatte muskelceller. Proliferation af glatte muskelceller. T-lymfocytter.


Atheromatøst Fokal prominerende proces i intima. Tidligt med mange lag

plaque af lipidholdige makrofager, som efterhånden ind mod lumen dækkes af fibrose og glatte muskelceller og som omdannes til en masse af ekstra- og intracellulært lipid (kolesterol), nekrotiske celler og forkalkning. T-lymfocytter og evt. perifer inflammatorisk reaktion.


Complicated lesion Uregelmæssigt prominerende sammenflydende proces. Stort nekrotisk centrum, udbredt dystrofisk kalcifikation, hæmorrhagi, intimalæsion med trombose og evt. ulceration.


Komplikationer Stenose; trombose; hæmorrhagi; aneurysme; ruptur til karlumen; emboli (evt. kolesterol).


Risikofaktorer Hypertension, rygning, hyperkolesterolæmi, diabetes, hankøn.


MÖNCKEBERGS MEDIA SCLEROSE

Atrofi af mellemstore arteriers media med fibrose og dystrofisk kalcifikation. Ingen lumenforsnævring.


ARTERIOLOSCLEROSE

Fortykkelse af karvæggen i små arterier og arterioler som følge af arteriel hypertension. Lumenforsnævring.


Hyalin arteriolosclerose

Benign hypertension. Karvæggen fortykket af hyalin: collagen og serum proteiner.

Hyperplastisk arteriolosclerose

Malign hypertension. Voldsom vægfortykkelse s.f.a. fibrinoid nekrose, proliferation og hypertrofi af koncentrisk lejrede glatte muskelceller og fibroblaster.


Nr. 6.


HÆMODYNAMISKE FORSTYRRELSER


Hæmorrhagi (:blødning) tab af blod fra det vaskulære system til om­givelserne.


Hyperæmi Øget mængde blod i et væv eller organ.

Passiv Stase. Nedsat venøst afløb. Eksempler: lunge- og lever stase.

Aktiv Øget arteriel blodtilstrømning. Eksempel: inflammation.


Hæmostase Standsning af blødning som reaktion på beskadigelse af det vaskulære system. Flere samvirkende mekanismer: reaktioner fra karvæggen og endothelet; adhæsion og aktivering af thrombocytter; sekretion fra thrombocytters granula; ­koagula­tion; fibrinolyse. Resulterer i strenge af fibrin i et dannet aggregat af thrombocytter.


Trombe En solid intravaskulær masse bestående af komponenter i strømmende blod og dannet in vivo


Trombose De processer, der fører til dannelsen af thromber. Thrombose er et abnormt resultat af de normale hæmosta­ti­ske processer.

Morfologi Trombers morfologi afhænger af blood-flow på dannelsesstedet.

Bleg trombe: Dannes i områder med ved hurtigt flow. Bleg og fast. Består overvejende af agglutinerede trombocytter og mindre mængde fibrin. Eksempel: mural trombe på endocardiet.

Rød trombe: Dannes i områder med stagnerende flow (vener). Blød, rød, fugtig, elastisk. Består af fibrin og blodets formede elementer.

Blandet trombe: Dannes i områder med moderat/langsomt flow. Består af alternerende lag af aggregerede trombocytter og rød trombemasse (Zahnske striber).

Disponerende faktorer

Stimulation af endothel; blotlægning af subendothelet; aktivering af thrombocytter & koagulation; hæmning af fibrinolyse; ændring af blodets strømning.

Trombers skæbne

Trombolyse; embolisering; organisering.


Emboli (eng: embolisme) Hel eller delvis okklusion af et kargebet som følge af en med blod eller lymfe tilført masse. Denne masse kaldes en embolus (flertal: emboli). Eksempler: Tromboembolus, fedt embolus, luftembolus.


Ødem Øget mængde interstitiel væske med lav vægtfylde.

Mekanismer Øget hydrostatisk tryk; nedsat kolloidosmotisk tryk; øget Na+ retention i nyren; obstrueret lymfedrænage; øget permeabilitet af kar.


Nr. 7.


VÆKSTFORSTYRRELSER



Non-neoplastiske


Vækstforstyrrelser

Maligne

Neoplastiske

Benigne



Neoplasi Et neoplasme består af neoplastiske og stromaceller, der i interaktion frembyder abnorme fænotypiske egenskaber; neoplastiske cellers proliferation unddrager sig fysiologisk vækstkontrol


Malignitet Et neoplasme er malignt, når det som følge af spredning, ubehandlet fører til individets død


NON-NEOPLASTISKE VÆKSTFORSTYRRELSER


Adaptive tilstande

Atrofi Erhvervet formindskelse af cellers størrelse og funktion

Hypertrofi Forøget cellestørrelse og udvidet funktionel kapacitet

Hyperplasi Forøget celleantal

Metaplasi Erstatning af én differentieret celletype med en anden indenfor samme kimblad


Udviklingsforstyrrelser og malformationer

Hamartom Tumorlignende masse, bestående af ikke-neoplastisk væv på et sted, hvor det pågældende væv normalt forekommer (hyppige)

Choristom Tumorlignende masse, bestående af ikke-neoplastisk væv på et sted, hvor det pågældende væv normalt ikke forekommer (sjældne)

Heterotopi Forekomst af væv, hvor dette normalt ikke forekommer



BENIGNE NEOPLASMER


Epitheliale Papillomer. Udgår fra overflade epithel. Består af en bindevævsgrundstok, eventuelt forgrenet, hvorpå det neoplastiske epithel vokser

Adenomer. Udgår fra kirtelepithel


Mesenchynale Benævnes efter udgangsvævet, efterfulgt af endelsen -om. Eksempler: Lipom; fibrom; chondrom; leiomyom


Nr. 8.


NEOPLASMER


MORFOLOGISKE MALIGNITETSKRITERIER


Histologiske kriterier

Invasion

Metastaser


Abnorm struktur

Dårlig afgrænsning

Nekrose

Ulceration


Cytologiske kriterier

Polymorfi (synonym: pleomorfi) af celler og nuclei

Forstørrede nuclei

Ratio nucleus/cytoplasma forøget

Uregelmæssig kromatin struktur

Hyperkromasi

Nucleoli forstørrede, evt. øget antal

Abnorme mitose konfigurationer

Dedifferentiering

Aneuploidi

Abnormt cellulært DNA indhold



DYSPLASI

En tilstand, hvor epithelceller i varierende grad (men mindre end ved carcinoma in situ) opfylder morfologiske malignitets kriterier


CARCINOMA IN SITU

En tilstand, hvor epithelceller opfylder morfologiske malignitets kriterier, men uden at udvise invasiv vækst.


STROMA

Integreret del af neoplasmer, omfattende intracellulær matrix og celler, f.eks. fibroblaster, endothel celler, lymfocytter. Mange fænotypiske egenskaber betinget af interaktion mellem de neoplastiske celler og stromaet.


Nr. 9.


NEOPLASMER



Nomenklatur Talrige undtagelser fra nedenstående nomenklaturregler.

Maligne tumorer udgået fra blodets celler: Leukæmi






.



Benigne



Maligne


Epitheliale

neoplasmer



Papillom

Adenom



Carcinom



Mesenchymale

neoplasmer



Lipom

Leiomyom

Rhabdomyom

Fibrom

Gliom

Chondrom

etc.



Sarcom





MALIGNITETSGRADERING

Inddeling af neoplasmer efter cellulær differentiering.


KLINISK STADIEINDDELING

Inddeling af neoplasmer efter udbredelse og størrelse. TNM-systemet: primær Tumors udbredelse og størrelse; involvering af regionale lymfe Noduli; spredning med distante Metastaser.


Nr. 10.


NEOPLASMER


Spredning s. metastasering

En multistep proces, som inkluderer


Binding ved specifikke receptorer til basalmembrankomponenter, f.eks. laminin

Frigørelse af proteolytiske enzymer (plasmin, collagenaser), der kan nedbryde basalmembranen

Penetration gennem den dannede defekt i basalmembranen

Alternerende frigørelse af proteolytiske enzymer, der kan nedbryde den ekstracellulære matrix, og invasion i det ekstracellulære miljø

Invasion af blod eller lymfekar ved en tilsvarende proces

Transport med blod eller lymfe

Binding ved specifikke adhæsionsmolekyler til metastatiske steder

Ekstravasion ved nedbrydning af karvæggen

Etablering af blodforsyning og proliferation


Spredningsveje

Direkte spredning ved invasion

Hæmatogent

Lymfogent

Intrakavitært

Implantation