Bakteriologi KU Læsevejledning

From MedNote.dk - Bidrag til fælles viden
Jump to: navigation, search

Kilde:http://www.immi.ku.dk/undervisning/medicin/bakteriologi.htm

Forord

Skal renses op

Læsevejledningen i bakteriologi og mykologi er udarbejdet efter lærebogen:

N. Høiby (red.): "Basal og Klinisk Mikrobiologi", 2. udgave, FADL's FORLAG, som dækker eksamenskravene. Afsnit i lærebogen, som overstiger eksamenskravene, men som er nødvendigt baggrundsstof, er trykt med petit og anden skrift.

Kapitlet "Oral Bakteriologi" er kun pensum for tandlægestuderende. Læsevejledningen er søgt lavet så eksamensforberedelsen kan blive lettere, idet der fokuseres på de vigtigste forhold i alle afsnit. En vejledende fagbeskrivelse findes til sidst i læsevejledningen.

Niels Høiby Hanne Colding Oana Ciofu

 

 Indholdsfortegnelse


<a href="#GENEREL BAKTERIOLOGI">Generel Bakteriologi</a>.............................................................................………..2

<a href="#BAKTERIEL GENETIK">Bakterie Genetik</a>..................................................................................………...2

<a href="#BAKTERIEMETABOLISME, ENERGIPRODUKTION, BIOSYNTESE, VÆKST OG DYRKNING">Bakteriemetabolisme, Energiproduktion, Biosyntese, Vækst og Dyrkning</a>.............2

<a href="#TESTS TIL IDENTIFIKATION AF BAKTERIER, TAXONOMI OG KLASSIFIKATION.">Tests til Identifikation af Bakterier, Taxonomi og Klassifikation</a>.............................3

<a href="#ANTIBIOTIKA OG KEMOTERAPEUTIKA, VIRKNINGSMEKANISMER, RESISTENSUDVIKLING, KOMBINATIONER, RESISTENSBESTEMMELSE OG KONCENTRATIONSMÅLING.">Antibiotika og Kemoterapeutika, Virkningsmekanismer, Resistensudvikling,
Kombinationer, Resistensbestemmelse og Koncentrationsmåling</a>....................…...3

<a href="#STERILISATION OG DESINFEKTION">Sterilisation og Desinfektion</a>...............................................................…………...4

<a href="#SYSTEMATISK BAKTERIOLOGI">Systematisk Bakteriologi</a>.........................................................................………..5

<a href="#AEROBE OG FAKULTATIVE GRAM-POSITIVE BAKTERIER">Aerobe og Fakultative Gram-Positive Bakterier</a>.............................................……6

<a href="#FORGRENEDE BAKTERIER">Forgrenede Bakterier</a>..........................................................................………......7

<a href="#SYREFASTE BAKTERIER">Syrefaste Bakterier</a>.................................................................................……......8

<a href="#GRAM-POSITIVE ENDOSPOREDANNENDE STAVE">Gram-Positive Endosporedannende Stave</a>.............................................................9

<a href="#ANAEROBE GRAM-NEGATIVE STAVE">Anaerobe Gram-Negative Stave</a>..........................................................………....10

<a href="#AEROBE GRAM-NEGATIVE DIPLOKOKKER OG KOKKOBACILLER">Aerobe G</a><a href="#AEROBE GRAM-NEGATIVE DIPLOKOKKER OG KOKKOBACILLER">ram-Negative Diplokokker og Kokkobaciller</a>.......................................10

<a href="#SMÅ, KRÆSNE GRAM-NEGATIVE STAVE">Små, Kræsne Gram-Negative Stave</a>....................................................................11

<a href="#IKKE-FERMENTERENDE GRAM-NEGATIVE STAVE">Ikke-Fermenterende Gram-Negative Stave</a>..........................................................13

<a href="#AEROBE, KRÆSNE GRAM-NEGATIVE VANDBAKTERIER">Aerobe, Kræsne Gram-Negative Vandbakterier</a>...................................................13

<a href="#FAKULTATIVT ANAEROBE GRAM-NEGATIVE STAVE">Fakultativt Anaerobe Gram-Negative Stave</a>..........................................................14

<a href="#KRUMME OG SKRUEFORMEDE KRÆSNE BAKTERIER">Krumme og Skrueformede Kræsne Bakterier</a>.......................................................16

<a href="#CHLAMYDIALES">Chlamydiales</a>........................................................................................................18

<a href="#RICKETTSIALES">Rickettsiales</a>.........................................................................................................19

<a href="#MYCOPLASMATALES">Mycoplasmatales</a>.................................................................................................20

<a href="#NORMALFLORA">Normalflora</a>.........................................................................................................20

<a href="#KLINISK BAKTERIOLOGI">Klinisk Bakteriologi - Prøvetagning, Forsendelse og Prøvebehandling</a>...................20

<a href="#INFEKTION, SMITTEVEJE OG SMITTEMÅDER">Infektion, Smitteveje og Smittemåder</a>...................................................................21

<a href="#INFEKTIONSPATOGENESE">Infektionspatogenese</a>...........................................................................................22

<a href="#SYGEHUSINFEKTIONER OG SYGEHUSHYGIEJNE">Sygehusinfektioner og Sygehushygiejne</a>................................................................22

<a href="#PRINCIPPER FOR ANTIBIOTIKABEHANDLING">Principper for Antibiotikabehandling</a>....................................................................23

<a href="#SYSTEMATISK MYKOLOGI">Systematisk mykologi</a>..........................................................................................23

<a href="#GÆRSVAMPE">Gærsvampe</a>........................................................................................................23

<a href="#SKIMMELSVAMPE">Skimmelsvampe</a>..................................................................................................24

<a href="#SVAMPETOXINER">Svampetoxiner</a>....................................................................................................25

<a href="#ALLERGI">Allergi</a>................................................................................................................25

<a href="#FAGBESKRIVELSE FOR MEDICINSK MIKROBIOLOGI">Fagbeskrivelse for Medicinsk Mikrobiologi</a>.........................................................25

<a href="#Rettelsesliste til "Basal og Klinisk Mikrobiologi"">Rettelsesliste til Basal og Klinisk Mikrobiologi</a>.....................................................26

 

<a name="GENEREL BAKTERIOLOGI">GENEREL BAKTERIOLOGI</a>


1) Angive følgende om de nedenfor nævnte strukturer i bakteriecellen.

I) Benævne og ved tegning angive den indbyrdes placering af de nævnte strukturer, deres funktion og evt. betydning for infektionspatogenese og immunitet.

II) Angive, hvilke af disse bestanddele der forekommer i alle bakterier, og hvilke der varierer.


Endosporer: I og II samt angive sporernes størrelse i forhold til bakteriernes. Nævne 2 bakterieslægter, der danner sporer. Redegøre for, hvilken rolle sporen spiller for bakteriernes evne til at overleve, samt angive, under hvilke omstændigheder bakterierne danner sporer.

Cytoplasmamembran: I og II samt nævne dennes væsentligste funktioner.

Cellevæg: I og II samt nævne (ikke ved formler) de vigtigste, kemiske bestanddele, der forekommer i væggen. Angive hovedtrækkende for, hvilke forskelle der forekommer mellem væggen i den Gram-positive, den Gram-negative og den syrefaste bakterie.

Kapsel og slimlag: I og II samt angive den hyppigst forekommende, kemiske bestanddel af kapslen, samt diskutere kapslens betydning for antigenicitet og virulens hos f.eks. Streptococcus pneumoniae og Haemophilus influenzae.

Fimbriae (pili): I og II.

Flagel: I og II samt angive den omtrentlige størrelse af bakterieflageller, og redegøre for flagellens betydning for bakteriernes antigenicitet. Beskrive, hvorledes man påviser bevægelighed hos flagellerede bakterier.


3) Toxiner: Angive de 7 grupper exo- og endotoxiner, beskrive opbygning og biologisk funktion af lipopolysakkarid og af choleratoxinet.

4) Farvning af bakterier: Redegøre for principperne for farvning af bakterier og mikroskopi af bakterierne. Redegøre for hovedtrækkene i Gram-farvningen og- Ziehl-Neelsen-farvningen og deres anvendelsesområder.



<a name="BAKTERIEL GENETIK">BAKTERIEL GENETIK</a>

 

1) Redegøre i hovedtræk for mutationer og for mekanismerne for overførsel af genetisk materiale mellem bakterier og betydningen heraf.


<a name="BAKTERIEMETABOLISME, ENERGIPRODUKTION, BIOSYNTESE, VÆKST OG DYRKNING">BAKTERIEMETABOLISME, ENERGIPRODUKTION, BIOSYNTESE, VÆKST OG DYRKNING</a>

1) Beskrive hvorledes bakterierne formerer sig.

2) Definere udtrykket generationstid og kunne angive variationerne i dens størrelsesorden.

3) Beskrive ved hjælp af tegning, hvorledes bakterievæksten foregår (vækstkurven), når en gammel bakteriekultur podes på et friskt medium (batch kultur).

4) Definere betegnelsen en renkultur og angive hvorledes en sådan opnås.

5) Nævne en fysisk (Optical Density) og en biologisk (vitaltælling = CFU) metode til bestemmelse af bakteriekoncentrationen, samt angive hvorledes disse er sammenlignelige.

6) Redegøre for betegnelserne aerobe, anaerobe, mikroaerofile og fakultativt anaerobe bakterier samt give eksempler herpå.

7) Redegøre for, hvorledes man dyrker bakterier aerobt, mikroaerofilt og anaerobt.

8) Redegøre for formålet med anvendelsen af: a) flydende, halvflydende og faste substrater, b) selektive substrater, c) diagnostiske substrater (differential substrat).


<a name="TESTS TIL IDENTIFIKATION AF BAKTERIER, TAXONOMI OG KLASSIFIKATION.">TESTS TIL IDENTIFIKATION AF BAKTERIER, TAXONOMI OG KLASSIFIKATION.</a>

1) Angive principperne for identifikation af bakterier på baggrund af biokemiske reaktioner (der kræves ikke eksempler på reaktionerne og der kræves ikke detaljer fra identifikationstabellerne 3.XA&B i lærebogen).


2) A) Angive principperne for klassifikation af bakterier.

B) Angive, hvilke egenskaber hos bakterierne, der anvendes til karakterisering og differentiering imellem arterne, evt. typerne (typebestemmelse).

C) Redegøre for, hvilke forhold der er mellem en bakterieart og en bakterieslægt i det hierarkiske system.

 


<a name="ANTIBIOTIKA OG KEMOTERAPEUTIKA, VIRKNINGSMEKANISMER, RESISTENSUDVIKLING, KOMBINATIONER, RESISTENSBESTEMMELSE OG KONCENTRATIONSMÅLING.">ANTIBIOTIKA OG KEMOTERAPEUTIKA, VIRKNINGSMEKANISMER, RESISTENSUDVIKLING, KOMBINATIONER, RESISTENSBESTEMMELSE OG KONCENTRATIONSMÅLING.</a>

1)      Beskrive hvilke forhold der bør tages hensyn til ved valg af antibakterielt kemoterapeutikum. Definere, hvad man forstår ved, at en behandling virker baktericid eller bakteriostatisk.

2) Beskrive med få ord principielt forskellige angrebspunkter for antibakterielle kemoterapeutika samt nævne eksempler herpå. Diskutere, hvorfor kemoterapeutika, der angriber på de ovennævnte punkter, fortrinsvis skader bakteriecellen og ikke den humane celle.

3) Redegøre for, hvad man forstår ved, at en bakterie er følsom over for et antibakterielt kemoterapeutikum.

4) Angive metaboliske eller strukturelle årsager til, at bakterier er resistente over for antibakterielle kemoterapeutika, og nævne eksempler herpå.

5) Angive enzymer, der nedbryder forskellige grupper af antibiotika.

6) Redegøre for ændringer af oprindeligt følsomme bakterier til resistente udfra mutations- og selektionsteorien.

7) Beskrive mekanismer, hvorved resistente bakterier kan overføre deres resistensegenskaber til følsomme bakterier, samt give eksempler herpå.

8) Diskutere selektionstrykkets (brugen af antibiotika) betydning for ændring af bakteriefloraen fra følsom til resistent hos den enkelte patient, i hospitalsmiljø, lokalsamfund, globalt og problemerne ved anvendelse af antibiotika til dyr i landbruget. Beskrive de 3 vigtigste lokalisationer med normalflora i patienten, hvor resistensudvikling oftest finder sted og hvilke egenskaber hos antibiotika og hvilke forhold ved deres administration og dosering, der har betydning for denne resistensudvikling.

9) Nævn eksempler på, hvilke farer udover toxiske bivirkninger brugen af antibakterielle kemoterapeutika indebærer, herunder redegøre for biologiske bivirkninger og for udtrykket superinfektion, og for hvilke egenskaber ved antibiotika og hvilke forhold ved deres administration og dosering, der har betydning for superinfektion.

10) Redegøre for begreberne synergisme og antagonisme, samt give eksempler på 2 antibakterielle kemoterapeutika, der in vivo virker antagonistisk og 2 der virker synergistisk, og begrunde dette.

11) Redegøre for, hvad man forstår ved en hvileform (persister), samt diskutere dennes eventuelle betydning for effekten af antibakteriel kemoterapi.

12) Angive, at der findes to principielt forskellige metoder til resistensbestemmelse (fortyndingsmetode, diffusionsmetode). Beskrive princippet i disse. Redegøre for begreberne mindste hæmmende koncentration (=MIC), mindste baktericide koncentration (MBC), mindste antibakterielle koncentration (MAC) og post-antibiotiske effekt (PAE).

13) Beskrive princippet i, hvorledes man bestemmer koncentrationen af et antibakterielt kemoterapeutikum i vævsvæsker, samt angive, i hvilke situationer en sådan bestemmelse er nødvendig.

14) Beskrive hvilke faktorer in vivo der kan gøre det vanskeligt at overføre resultater fra de in vitro udførte resistensbestemmelser.

15) For følgende stofgrupper: Penicilliner, Cefalosporiner, Vancomycin, Aminoglycosider, Makrolider, Kloramfenikol, Tetracykliner, Metronidazol, Kinoloner, Sulfonamid, Trimetoprim, Fusidin syre, Klindamycin, Rifampicin, Kinoloner, må følgende kunne anføres:

a) angrebspunkt i bakteriecellen,

b) om stofferne virker overvejende baktericidt eller bakteriostatisk i klinisk opnåelige koncentrationer.

 

For gruppen penicilliner må endvidere kunne angives:

1) årsagen til resistens over for Penicillin G hos stafylokokker,

2) et penicillin der kan anvendes mod sådanne resistente stafylokokker,

3) årsagen til resistens over for meticillin hos stafylokokker og krydsresistens overfor andre penicilliner og cefalosporiner,

4) årsagen til resistens over for penicillin hos pneumokokker.

5) to penicilliner der er aktive over for Gram-negative stave,

6) årsagen til resistens overfor bredspektrede penicilliner og cefalosporiner hos Gram-negative stave.

7) årsager til forekomst af resistens mod flere forskellige grupper antibiotika samtidigt (multipel resistens) hos ellers følsomme bakterier


Må endvidere kunne angive indikationsområde for: Mecillinam og Nitrofurantoin (urinvejsinfektioner).


<a name="STERILISATION OG DESINFEKTION">STERILISATION OG DESINFEKTION</a>

1) Definere begreberne sterilisation og desinfektion.

2) Skitsere ændringer i antallet af mikroorganismer i forhold til sterilisationstiden. (drabskurven).

3) Redegøre for, hvorledes antallet af mikroorganismer, ændringer i sterilisationsproceduren, mikroorganismernes art og tilstandsform og tilstedeværelsen af organisk materiale påvirker den tid, der medgår til at opnå sterilitet (drabskurven).

4) Redegøre for følgende fysiske metoder til sterilisation eller desinfektion:

a) Varme: Angive virkningsmekanismer samt fordele og ulemper ved anvendelse af henholdsvis våd og tør varme. Angive anbefalet tid/temperatur for varmedesinfektion og varmesterilisation. Redegøre for autoklavering og tørsterilisation, idet følgende forhold belyses: 1) Anvendelsområde; 2) Principperne i den tekniske udførelse af de to metoder; 3) Hvilke forhold man bør tage hensyn til ved pakning af materiale i autoklaven og tørsterilisationsovnen, samt hvilke materialer der er egnet til disse 2 behandlingsmetoder, herunder også hvorledes man sørger for, at dampen og tørvarmen har adgang til de områder af materialet der skal steriliseres; 4) Angive, hvorledes man kan kontrollere, om en autoklavering har været udført effektivt.

b) Ioniserende stråling: Angive virkningsmekanismer og redegøre for, hvilke materialer der er egnet til denne form for sterilisation, herunder hvor "rene" materialerne skal være, før de kan steriliseres med ioniserende stråler.

c) Filtrering: Redegøre for princippet i og anvendelsesområde (væske, luft) for denne metode.

5) Angive 6 hovedgrupper af kemiske stoffer, som kan anvendes til desinfektion. Angive virkningsmekanisme bag disse stoffers bakteriedræbende effekt, og angive et anvendelsesområde for hver af stofgrupperne. Redegøre for disses virkning og eventuelle bivirkning på materialet. Redegøre for, hvorledes effekten af den kemiske desinfektion afhænger af: dosis, varighed, kimtal, pH, temperatur, organisk materiale samt bakteriens art og tilstandsform.

6) Diskutere værdien af at udtage prøver (f.eks. stikprøver) til kontrol af, om en sterilisation har været effektiv.

7) Nævne 2 bakterieslægter, hvis medlemmer er særlig resistente over for sterilisations- eller desinfektionsprocedurer. Redegøre for, hvorfor disse bakterier er resistente, samt hvilken behandling man skal anvende for at dræbe disse bakterier.

8) Angive en et desinfektionsmetode, der er effektivt over for prioner.


<a name="SYSTEMATISK BAKTERIOLOGI">SYSTEMATISK BAKTERIOLOGI</a>

Nedenstående disposition er anvendt ved gennemgang af de enkelte bakterier i pensumbeskrivelsens specielle del. Udeladelse af et eller flere punkter ved gennemgang af en given bakterie betyder, at intet andet, end hvad der omfattes af den generelle del af pensumbeskrivelsen, skal kunnes vedrørende dette (disse) punkt(er). Kommentarerne til de enkelte punkter tjener til yderligere orientering.

Morfologi: Under resultat af Gram-farvning skal angives form, omtrentlige størrelsesorden (f. eks. 1-2 µm) og evt. lejring.

Dyrkning: Under dette punkt er kun medtaget mere specielle forhold, der gør sig gældende for enkelte bakterier. Med hensyn til almindelige forhold henvises som ovenfor omtalt til den almene del (bakteriemetabolisme, vækst og dyrkning).

Inddeling: F.eks. af slægt i arter eller af art i typer, eventuelt også med beskrivelse af inddelingskriterium (antigene egenskaber, bakteriofager el. lign.).

Forekomst, smittekilder, smitteveje og indgangsporte: Ved bakteriens forekomst forstås dens almindelige tilholdssteder på, i eller uden for organismen. Ved smittekilder forstås de tilholdssteder, der er typiske udgangspunkter for smitteoverførsel til mennesker. Ved smitteveje forstås de veje, ad hvilke bakterien typisk overføres fra smittekilder til mennesker. Ved indgangsporte forstås bakteriens indtrængen i mennesket f.eks. gennem mavetarm.

Sygdom og patogenese: Med hensyn til sygdom ønskes sædvanligvis oplyst, hvilke sygdomme bakterien typisk kan forårsage. Med hensyn til patogenese ønskes sædvanligvis oplysninger om bakteriens lokalisation og spredning i den inficerede organisme samt mekanismen bag dens skadelige virkning (toxin el. lign.).

Prøvetagning og påvisning: Med hensyn til prøvetagning ønskes oplysninger om, hvilke patientprøver (f.eks. blod, urin, fæces el. lign.), der er relevante i sygdomsforløbet. Med hensyn til påvisning ønskes eksempelvis oplysninger om muligheden for direkte påvisning af bakerierne (mikroskopi, pcr, dyrkning) eller indirekte påvisning af bakterierne (antistof). Angående generelle forhold henvises til den almene del (prøvetagning).

Behandling: Herunder ønskes oplysninger om specifik behandling med antibiotika eller antistoffer, og en bedømmelse af behandlingens effekt. Med hensyn til antibiotika ønskes det oplyst, om bakteriens resistensmønster er mere eller mindre variabelt.

Profylakse: Herunder ønskes oplysninger dels om muligheder for specifik immunisering (aktiv eller passiv), dels om foranstaltninger mod smittekilder og smitteveje.


<a name="AEROBE OG FAKULTATIVE GRAM-POSITIVE BAKTERIER">AEROBE OG FAKULTATIVE GRAM-POSITIVE BAKTERIER</a>

Micrococcaceae

Redegøre for Staphylococcus aureus som nedenfor anført.

Morfologi: Angive form, omtrentlige størrelse, lejring og resultat af Gram-farvning.

Inddeling: Angive, at S. aureus adskiller sig fra alle andre Micrococcaceae ved sin koagulaseproduktion. Redegøre for princippet i typeinddelingen af S. aureus, samt diskutere typebestemmelsens formål.

Forekomst, smittekilder og smitteveje: Redegøre for karakteristiske forhold med hensyn til hvert af disse punkter, herunder specielt diskutere forholdene i forbindelse med sygehusinfektioner.

Sygdom og patogenese: Redegøre for betydningen af S. aureus i forbindelse med abscesser, sårinfektioner, pneumoni, osteomyelitis, meningitis, sepsis, endocarditis, bulløs impetigo, staphylococcal toxic-shock-syndrome, stafylococcal scalded skin syndrome, fødemiddelforgiftning. Redegøre for patogenesen ved de af S. aureus forårsagede syndromer. Diskutere den eventuelle patogenetiske betydning af de af S. aureus udskilte eksotoxiner, superantigener og enzymer.

Behandling: Redegøre for behandling og resistensforhold, herunder belyse resistensforholdene over for de forskellige penicilliner. Angive typiske alternativer til penicillingruppens antibiotika til brug for penicillin-allergikere.

Redegøre for Staphylococcus epidermidis og S. saprophyticus som nedenfor anført.

Morfologi: Angive form, omtrentlige størrelse, lejring og resultat af Gram-farvning.

Inddeling: Angive manglende koagulaseproduktion.


Forekomst, smittekilder og smitteveje: Angive forekomst samt de vigtigste smittekilder og smitteveje.

Sygdom og patogenese: Angive, hvilke infektioner de nævnte arter er årsag til, og hvilke patientkategorier der især er udsatte.

Behandling: Redegøre for antibiotisk behandling og resistensforhold.

Streptococcus og Enterococcus:

Generelt gælder for alle i afsnittet nævnte bakterier:

Morfologi: Angive form, omtrentlige størrelse, lejring og resultat af Gram-farvning.

Inddeling: Angive, at de væsentligste kriterier for inddelingen af slægten Streptococcus og Enterococcus er baseret på hæmolyse-egenskaber, antigene egenskaber og biokemiske reaktioner. Angive, hvilke antigener der anvendes til inddeling i grupper og typer. Angive disse antigeners lokalisation i bakterien og deres kemiske natur. Redegøre for hæmolyse-egenskabernes anvendelse til inddeling af Streptococcus.

Redegøre for de nedenfor anførte arter som angivet.

Pyogene streptokokker, Streptococcus pyogenes (Gruppe A)

Forekomst, smittekilder og smitteveje: Angive forekomst samt de vigtigste smittekilder og smitteveje.

Sygdom og patogenese: Angive bakteriens betydning i forbindelse med pharyngitis/tonsillitis, scarlantina, puerperalfeber, erysipelas og streptococcal toxic shock syndrome. Angive bakteriens betydning i forbindelse med febris rheumatica og glomerulonephritis og redegøre kort for den sandsynlige patogenese ved disse sygdomme. Diskutere den eventuelle patogenetiske betydning af de af S. pyogenes udskilte eksotoxiner, superantigener og enzymer. Diskutere den immunitet, der erhverves efter infektion med S. pyogenes.

Behandling: Redegøre for behandling og profylakse af infektioner med denne bakterie.

Pyogene streptokokker, Streptococcus agalactia (Gruppe B).

Forekomst, smittekilder og smitteveje: Angive forekomst og hvilke infektioner denne bakterie kan være årsag til, især hos nyfødte, herunder smittekilder og smitteveje.


Behandling: Angive behandling og profylakse.

Enterococcus faecalis gruppe D

Forekomst: Angive, hvor disse bakterier forekommer som del af normalfloraen.

Sygdom og patogenese: Angive, hvilke infektioner disse bakterier kan være årsag til.

Behandling: Redegøre for behandling.

Forekomst: Angive, hvor disse bakterier forekommer som del af normalfloraen.


Sygdom og patogenese: Nævne de vigtigste sygdomsbilleder forårsaget af disse bakterier og redegøre for mekanismen bag disse, samt prøvetagning til påvisning af bakterierne.

Behandling: Angive behandling af ovennævnte sygdomme og om resistensbestemmelse er indiceret.

Streptococcus pneumoniae

Inddeling: Angive, hvorledes man adskiller disse streptokokker fra andre alfa-hæmolytiske streptokokker. Angive princippet for typeinddelinger af pneumokokkerne og for det omtrentlige antal typer.

Forekomst, smittekilder og smitteveje: Angive forekomst, smittekilder og smitteveje.

Sygdom og patogenese: Angive bakteriens betydning for pneumoni, meningitis, sinusitis og otitis media. Angive hvilke tilgrundliggende sygdomme, der disponerer til svære pneumokokinfektioner.

Behandling: Angive behandling af de ovennævnte sygdomme, og om resistensbestemmelse er indiceret.

Profylakse: Angive profylaktiske muligheder, og hvornår disse er indiceret.

 

Listeria, Corynebacterium.

Angive, at Listeria monocytogenes er en lille Gram-positiv stav, som kan vokse ved køleskabs temperatur i madvarer og kan være årsag til sepsis, meningitis og til intrauterine infektioner af fosteret. Angive forekomst, smitteveje, smittekilder og indgangsporte for infektionen, samt profylakse og behandling.

 

Corynebacterium:

Redegøre for C. diphteriae som nedenfor anført.

Morfologi: Angive form, omtrentlige størrelse, lejring og Gram-farvbarhed.

Forekomst: Angive geografisk forekomst af difteri.

Sygdom og patogenese: Redegøre for patogenesen ved difteri, herunder bakteriens lokalisation den inficerede organisme samt betydningen af eksotoxin. Redegøre for immunitet efter sygdommen.

Behandling: Angive behandling med antibiotika og immunserum.

Profylakse: Redegøre for de profylaktiske foranstaltninger, som foretages her i landet mod difteri, samt angive vaccinens sammensætning og immunitetens varighed.


<a name="FORGRENEDE BAKTERIER">FORGRENEDE BAKTERIER</a>

Actinomyces, Nocardia,

Redegøre for A. israelii og Nocardia som nedenfor anført.

Angiv Gram-farvbarhed, syrefasthed, morfologi og forhold til ilt.

Sygdom og patogenese: Angive det karakteristiske sygdomsbillede, som nogle af slægtens arter kan være årsag til, samt angive de typiske patologisk-anatomiske forandringer, der ses ved disse infektioner.

Diagnose: Angive de diagnostiske muligheder herunder dyrkningsbetingelserne Behandling: Angive behandling med antibiotika.

 


<a name="SYREFASTE BAKTERIER">SYREFASTE BAKTERIER</a>

Mycobacteriaceae:

Redegøre for M. tuberculosis som nedenfor anført.

Morfologi: Redegøre for, hvad man forstår ved, at bakterierne er syrefaste ved Ziehl-Neelsen farvning. Angive omtrentlig form, størrelse og lejring.

Dyrkning: Angive, omtrent hvor lang tid der går, fra man udsår et prøvemateriale, til man kan se kolonier på substratet.

Forekomst, smittekilder og smitteveje: Diskutere epidemiologien for den af bakterierne forårsagede sygdom, herunder redegøre for følgende faktorers indflydelse:

a) hygiejniske, geografiske og sociale faktorer,

b) vaccination,

c) kemoterapeutisk behandling.

Redegøre for forskellen på begreberne tuberkuloseinfektion og tuberkulosesygdom og for forekomst af sygdommen i forskellige aldersgrupper og befolkningsgrupper i relation til de under a) og b) nævnte faktorer. Angive smittekilder og smitteveje samt bakteriernes modstandsdygtighed uden for organismen.

Sygdom og patogenese: Angive, hvilke former for sygdomsbilleder bakterierne er årsag til. Redegøre for patogenesen ved disse sygdomme, herunder diskutere, hvilken rolle immuniseringen spiller for organismens reaktion på infektion med bakterierne. Diskutere karakteren af den opnåede immunitet efter sygdommen og for reaktivering af sygdommen.

Prøvetagning og påvisning: Angive, hvilket prøvemateriale man anvender til påvisning af bakterierne, herunder også ventrikelskyllevand. Redegøre for hovedtrækkene i  metoden til mikroskopisk påvisning af bakterierne og anfør, at  PCR-påvisning af bakterierne også anvendes.

Behandling: Angive kemoterapeutisk behandling, herunder begrunde, hvorfor det her er indiceret at anvende kombinationsterapi.

Profylakse: Redegøre for, hvilke specifikt profylaktiske foranstaltninger man kan træffe, herunder hvilket specifikt agens vaccinen indeholder og dens applikation. Redegøre for tuberkulin, dets oprindelse, og hvad formålet er med dets anvendelse. I korte træk redegøre for, hvorledes den humane organisme reagerer over for tuberkulin, og hvilke faktorer der influerer på reaktionen, herunder infektion eller tidligere infektioner med bakterierne samt vaccination, og for den diagnostiske betydning af tuberkulin.

Angive, at M. bovis også kan være årsag til tuberkulose. Angive, at der findes en række mindre patogene mykobakterier, herunder M. avium gruppen og hurtigt voksende mykobakterier, som i et Ziehl-Neelsen-farvet præparat ikke kan skelnes fra M. tuberculosis. Angive hvilke patienter, der især inficeres med sådanne mykobakterier. Angive, at M. paratuberculosis mistænkes for at være årsag til Crohns sygdom og at den er årsag til en lignende sygdom hos kvæg. Angiv behandlingsmuligheder.

Redegøre for Mycobacterium leprae som nedenfor anført.

Morfologi: Angive farven og formen af bakterien i et Ziehl-Neelsen-farvet præparat. Dyrkning: Angive, at man ikke kan dyrke bakterien in vitro.

Angive forekomst, smittekilder og smitteveje for M. leprae.

Sygdom og patogenese: Angive hvilken sygdom denne bakterie er årsag til samt anføre inkubationstiden, og sygdommens 2 hovedformer og deres smittefarlighed og immunitetsforhold. Angive bakteriernes lokalisation i mennesker.

Behandling: Angive at kemoterapeutisk behandling forefindes.



<a name="GRAM-POSITIVE ENDOSPOREDANNENDE STAVE">GRAM-POSITIVE ENDOSPOREDANNENDE STAVE</a>


Bacillus

Redegøre for B. anthracis som angivet nedenfor.

Morfologi: Angive form, omtrentlige størrelse, resultat af Gram-farvning samt tilstedeværelse af spore.

Dyrkning: Redegøre for bakteriens iltkrav.

Forekomst, smittekilder og smitteveje: Redegøre for forekomst, smittekilder og smitteveje, samt zoonotisk reservoir.

Sygdom og patogenese: Redegøre for, hvilken faktor der betinger bakteriens virulens. Angive to sygdomsbilleder, som infektion med denne bakterie kan være årsag til. Redegøre for forløbet af disse sygdomme. Angive dens anvendelse i biologisk krigsførelse overfor mennesker og dyr.

Behandling: Angive behandling og dens effekt.

Profylakse: Redegøre for, hvilke profylaktiske foranstaltninger man kan træffe, og diskutere disse.

Angive, at B. cereus kan være årsag til fødemiddelforgiftninger.

Clostridium

Redegøre for C. tetani som nedenfor anført.

Morfologi: Angive bakteriens form, omtrentlige størrelse og resultat af Gram-farvning, samt sporens placering og størrelse i forhold til bakterien.

Dyrkning: Redegøre for bakteriens iltkrav.

Forekomst, smittekilder og smitteveje: Redegøre for forekomst, smittekilder og smitteveje.

Sygdom og patogenese: Angive, at bakterien forårsager tetanus, herunder også tetanus hos nyfødte via navlestumpen. Angive bakteriens lokalisation i organismen under infektionen. Redegøre for, hvilken faktor der er årsag til bakteriens patogenitet, samt redegøre for, hvilken virkning denne faktor har i den humane organisme.

Prøvetagning og påvisning: Angive, at diagnosen tetanus oftest ikke stilles ved mikrobiologiske undersøgelser, men alene på det kliniske billede.

Behandling: Angive behandling og redegøre for denne effekt.

Profylakse: Redegøre for generelle profylaktiske foranstaltninger mod sygdommen, herunder vaccination, samt det aktive agens i vaccinen og immunitetens varighed. Redegøre for, under hvilke omstændigheder man bør have mistanke om, at en person er inficeret med C. tetani. Redegøre for, hvilke faktorer man bør tage hensyn til ved behandling af en sådan patient, samt hvilken behandling man bør give.

Redegøre for C. botulinum som nedenfor anført.

Morfologi: Angive bakteriens form, omtrentlige størrelse, resultat af Gram-farvning samt tilstedeværelse af spore.

Dyrkning: Redegøre for bakteriens iltkrav.

Inddeling: Angive, at der findes forskellige toxintyper af C. botulinum.

Forekomst, smittekilder og smitteveje: Redegøre for, hvilke ydre omstændigheder der betinger, at bakterien kan forårsage sygdom, samt angive, hvilke typer af fødemidler der hyppigst kan være årsag til botulisme.

Sygdom og patogenese: Angive, hvilken sygdom bakterien er årsag til. Redegøre for patogenesen ved denne sygdom, herunder hvilken rolle bakterien spiller, samt hvilket toxin der betinger sygdommen. Redegøre for dette toxins virkning i den humane organisme, herunder dens skæbne i mave-tarmkanalen. Angive, hvorledes man kan inaktivere toxinet. Redegøre for spædbarnsbotulisme.

Behandling: Diskutere eventuel behandling og dennes effekt.

Profylakse: Redegøre for, hvilke undersøgelser man vil foretage for at opspore smittekilder og hindre yderligere spredning af sygdommen, samt hvorledes man vil behandle personer, der eventuelt har været udsat for toxinet.

Redegøre for C. difficile som nedenfor anført.


Morfologi: Angive bakteriens form, omtrentlige størrelse og resultat af Gram-farvning samt tilstedeværelse af spore. Redegør for de to toxiner den laver og deres betydning for patogenesen.

Dyrkning: Redegøre for bakteriens iltkrav og for påvisning af toxin. Angive den normale forekomst af C. difficile, samt under hvilke omstændigheder denne bakterie kan fremkalde diaré og patogenesen af denne sygdom. Angive profylakse og antibiotisk behandling af  denne sygdom.

Redegøre for C. perfringens (welchii) som nedenfor anført.

Morfologi: Angive bakteriens form, omtrentlige størrelse, resultat af Gram-farvning samt tilstedeværelse af spore.

Dyrkning: Redegøre for bakteriens iltkrav.

Forekomst, smittekilder og smitteveje: Angive forekomst, smittekilder og smitteveje.

Sygdom og patogenese: Angive, hvilke faktorer der betinger virulens. Redegøre for, hvilken sygdom bakterien hyppigst forårsager, hos hvilke patientkategorier, samt for patogenesen ved de vigtigste symptomer.

Behandling: Redegøre for behandling af gasgangræn.

Profylakse: Diskutere mulighederne for profylakse.

<a name="ANAEROBE GRAM-NEGATIVE STAVE">ANAEROBE GRAM-NEGATIVE STAVE</a>

Bacteroides familien

Redegøre for B. fragilis som nedenfor anført.

Morfologi: Angive form, omtrentlige størrelse og resultat af Gram-farvning.

Dyrkning: Angiv disse bakteriers iltkrav.

Forekomst, smittekilder og smitteveje: Angive, hvor disse bakterier forekommer som en del af den normale flora.

Sygdom og patogenese: Angive, ved hvilke typer af infektioner disse bakterier optræder.

Behandling: Redegøre for antibiotisk behandling.

 

<a name="AEROBE GRAM-NEGATIVE DIPLOKOKKER OG KOKKOBACILLER">AEROBE GRAM-NEGATIVE DIPLOKOKKER OG KOKKOBACILLER</a>

Neisseria

Redegøre for N. meningitidis som nedenfor anført.

Morfologi: Angive form, omtrentlige størrelse, lejring og resultat af Gram-farvning..

Inddeling: Angive inddeling af N. meningitidis i antigene typer.

Forekomst, smittekilder og smitteveje: Angive den omtrentlige bærer-frekvens i befolkningen, dels under epidemiske udbrud, dels under normale forhold. Angive, hvor i organismen bakterien befinder sig, smittekilder og smitteveje, epidemi/endemi forhold, risikoforhold for familie, børneinstitution, skoler, soldaterlejre o.l.

Sygdom og patogenese: Angive, hvilken sygdom bakterien er årsag til samt redegøre for patogenesen ved denne sygdom og dens forskellige former, herunder forekomsten af petecchier.

Prøvetagning og påvisning: Redegøre for, hvorledes denne sygdom diagnosticeres mikrobiologisk. Behandling: Angive antibiotikabehandling, herunder initialt ved mistanke om meningokoksepsis.

Profylakse: Diskutere de profylaktiske muligheder og regler.

Redegøre for N. gonorrhoae som nedenfor anført.

Morfologi: Angive form, omtrentlige størrelse, lejring og resultat af Gram-farvning, samt den typiske lokalisation i mikroskopi-præparater af patientmateriale.

Forekomst, smittekilder og smitteveje: Redegøre for den af bakterien fremkaldte sygdoms epidemiologiske optræden og forekomst her i landet samt anføre smittekilder og smitteveje.

Sygdom og patogenese: Angive, hvilke sygdomme bakterien er årsag til, samt redegøre for patogenesen ved disse.

Prøvetagning og påvisning: Redegøre for, hvorledes bakterien påvises, herunder hvilke forholdsregler man bør tage ved opsamling og forsendelse af prøven til dyrkning af bakterien.

Redegøre for, hvorledes man her i landet påviser tilstedeværelsen af antistoffer mod bakterien og diskutere værdien af en sådan bestemmelse.

Behandling: Angive behandling, herunder redegøre for betydningen af en resistensbestemmelse, og for importerede tilfældes resistensforhold.

Profylakse: Diskutere de profylaktiske muligheder. Angive, at, Moraxella catharrhalis , som forekommer som en del af den normale, humane flora i de øvre luftveje, kan forårsage  otitis media og sinusitis.



<a name="SMÅ, KRÆSNE GRAM-NEGATIVE STAVE">SMÅ, KRÆSNE GRAM-NEGATIVE STAVE</a>


Generelt, angiv form, omtrentlige størrelse og Gram-farvbarhed.


Bordetella: Redegøre for B. pertussis som nedenfor anført.


Dyrkning: Angive, at særlige dyrkningsbestemmelser kræves.



Forekomst, smittekilder og smitteveje: Angive forekomsten af kighoste her i landet. Beskrive smittekilder og smitteveje, herunder inkubationstiden.



Sygdom og patogenese: Redegøre for bakteriernes lokalisation i den inficerede organisme samt diskutere patogenese.



Prøvetagning og påvisning: Redegøre for, hvilke forholdsregler der bør tages ved opsamling og forsendelse af prøver til dyrkning af bakterien samt sætte disse i relation til bakteriens evne til at overleve uden for den menneskelige organisme. Diskutere den diagnostiske betydning af et negativt dyrkningsresultat set i relation til de forskellige stadier i sygdommen.



Behandling: Diskutere antibiotisk behandling.



Profylakse: Redegøre for anvendelsen af vaccine samt begrunde vaccinationens placering i vaccinationsprogrammet for børn. Redegøre for immunitet efter sygdom og vaccination.



Angive B. parapertussis som årsag til sygdom og sygdommens relation til pertussis.



Brucella



Redegøre for B. melitensis, B. abortus og B. suis som nedenfor anført.


Forekomst, smittekilder og smitteveje: Angive forekomsten af brucellose hos dyr her i

landet og i udlandet. Angive bakteriernes hyppigste dyreværter samt smitteveje for den humane infektion.


Sygdom og patogenese: Redegøre for bakteriernes lokalisation i den inficerede organisme og for sygdomsbilledet.

 

Prøvetagning og påvisning: Beskrive prøvetagning med henblik på påvisning af bakterierne samt angive muligheden for serologiske undersøgelser ad modum Widal.



Haemophilus


Redegøre for H. influenzae som nedenfor anført.


Inddeling: Angive typeinddeling baseret på kapsel-antigen.


Forekomst, smittekilder og smitteveje: Redegøre for hvert af disse forhold ved henholdsvis

infektion med kapsulate former (type b) og infektion med akapsulate H. influenzae.



Sygdom og patogenese: Angive, hvilke sygdomme de ovenfor anførte bakterier er årsag til, og deres mulige patogenese.



Prøvetagning og påvisning: Beskrive, hvilket materiale der udtages ved de forskellige sygdomme. Angive muligheden af direkte mikroskopisk undersøgelse samt beskrive kapselsvulstreaktionen. Angiv resistensforhold overfor antibiotika.



Profylakse: Redegøre for anvendelsen af vaccine samt begrunde vaccinationens placering i vaccinationsprogrammet for børn.



Behandling: Redegøre for antibiotikabehandling af infektionerne.

Pasteurella



Angive, at P. multocida i forbindelse med bidsår (hunde, katte etc.) ofte er årsag til sårinfektioner og evt. sepsis. Angive antibiotisk behandling og profylakse.



Angive, at Gardnerella vaginalis kan være årsag til non-specifik vaginitis.



 

<a name="IKKE-FERMENTERENDE GRAM-NEGATIVE STAVE">IKKE-FERMENTERENDE GRAM-NEGATIVE STAVE</a>



Pseudomonas



Redegøre for P. aeruginosa som nedenfor anført.


Morfologi: Angive form, omtrentlige størrelse og resultat af Gram-farvning

 

Dyrkning: Angive dannelse af karakteristisk pigment.



Forekomst, smittekilder og smitteveje: Redegøre for den normale forekomst, smittekilder og

smitteveje, herunder bakteriens rolle ved sygehusinfektioner.



Sygdom og patogenese: Angive bakteriens betydning i forbindelse med sygehusinfektioner, herunder respiratorbehandlede patienter og kateterbærere, og infektioner hos patienter,

der lider af andre sygdomme f.eks. cystisk fibrose, brandsår og leukæmi, samt dens betydning ved kronisk otitis, kontaktlinseinfektioner og folliculiter hos badende i swimmingpools og boblebade.



Behandling: Redegøre for betydning af resistensundersøgelse i forbindelse med behandling.



<a name="AEROBE, KRÆSNE GRAM-NEGATIVE VANDBAKTERIER">AEROBE, KRÆSNE GRAM-NEGATIVE VANDBAKTERIER</a>


Legionella


Redegøre for L. pneumophila som nedenfor anført.


Morfologi: Angive form, omtrentlige størrelse og Gram-farvbarhed.


Dyrkning: Angive, at specielle dyrkningsbetingelser kræves.


Forekomst, smittekilder og smitteveje: Redegøre for smittekilder og smitteveje.

 

Sygdom og patogenese: Angive det karakteristiske sygdomsbillede.


Prøvetagning og påvisning: Beskrive 4 diagnostiske metoder til påvisning af bakterien. Angive en diagnostisk metode til påvisning af antistoffer.


Profylakse: Angive mulighederne for profylakse.


Behandling: Angive behandling.



 

<a name="FAKULTATIVT ANAEROBE GRAM-NEGATIVE STAVE">FAKULTATIVT ANAEROBE GRAM-NEGATIVE STAVE</a>


Generelt gælder for alle i afsnittet nævnte bakterier:


Morfologi: Angive form, omtrentlige størrelse og resultat af Gram-farvning.


Dyrkning: Angive anvendelsen af selektive substrater til rendyrkning.


Inddeling: Beskrive princippet for artsinddeling ved hjælp af forgæringsreaktioner og typeinddeling ved hjælp af antisera mod O, H og K-antigener.


Sygdom og patogenese: Diskutere den patogenetiske effekt af endotoxiner ved infektioner med bakterier hørende til denne gruppe. Angive, hvilke arter der er omfattet af begrebet

"tarmpatogene bakterier".


Behandling: Redegøre for betydningen af resistensundersøgelser og angiv forslag til typisk antibiotikavalg.


Specielt gælder herudover:


Redegøre for de nedennævnte familier, slægter og arter som nedenfor anført.



Escherichia coli


Inddeling: Beskrive grundlaget for inddeling i antigene typer. Give et groft skøn over antallet af disse.


Forekomst, smittekilder og smitteveje: Angive den normale forekomst og indgangsporte for

infektion. Angive betydningen af påvisning af E. coli i drikke- og badevand.


Sygdom og patogenese: Diskutere bakteriens betydning i forbindelse med urinvejsinfektioner, sepsis, sygehusinfektioner og meningitis hos spædbørn. Angive den patogene betydning af enterotoxiske E. coli (ETEC) og verotoxinproducerende E. coli (VTEC). Angive for hver af disse, hvilke patogenetiske faktorer der spiller en rolle for de sygdomme, de fremkalder, for behandlings- og profylakse muligheder. Angive, at det varmelabile enterotoxin ligner enterotoxin fra Vibrio cholerae og virker som dette.

Shigella


Redegøre for S. dysenteriae, S. flexneri, S. boydii og S. sonnei som nedenfor anført.


Forekomst, smittekilder og smitteveje: Angive karakteristiske forhold med hensyn til hvert

af disse punkter samt den geografiske forekomst af infektioner med de 4 arter.


Sygdom og patogenese: Angive omtrentlige inkubationstid. Angive bakteriernes lokalisation i den inficerede organisme. Angive toxiske produkter knyttet til S. dysenteriae.

Prøvetagning og påvisning: Angive prøvetagning med henblik på påvisning af bakterierne.

 

Behandling: Redegøre for antibiotisk behandling.



Salmonella


Redegøre for Salmonella slægten som nedenfor anført.


Inddeling: Redegøre for princippet i serotypeinddelingen (Kauffmann-White skema). Angive et skøn over antallet af serotyper. I denne forbindelse angive lokalisation af O, H og Vi antigener.

Redegøre for de humane serotyper, der forårsager tyfus eller paratyfus, som anført i det følgende.


Forekomst, smittekilder og smitteveje: Redegøre for karakteristiske forhold med hensyn til

hvert af disse punkter, herunder reservoir hos mennesker og dyr (zoonoser). Redegøre for de hyppigste zoonotiske serotyper (mindst 2) der forårsager akut gastroenteritis i Danmark. Redegøre for de særlige forhold ved S. typhi og S. paratyphi.


Sygdom og patogenese: Angiv den omtrentlige inkubationstid. Beskrive den bakterielle invasion og lokalisation i forløbet af infektionen. Redegøre for bacilbærertilstanden.


Prøvetagning og påvisning: Redegøre for prøvetagning med henblik på påvisning af bakterier og specifikt antistof, herunder hvornår i sygdomsforløbet positive fund kan forventes. Angive princippet i Widal-reaktionen og fortolke resultatet af denne.


Behandling: Redegøre for behandling, herunder også dennes effekt med hensyn til bacilbærere.


Profylakse: Beskrive fremgangsmåden i forbindelse med opsporing af smittekilder. Redegøre for generelle profylaktiske forholdsregler fra produktionssted til forbruger. Redegøre for det aktive agens i de anvendte vacciner samt grad og varighed af beskyttelse.

 

 

Yersinia

 

Redegøre for Y. pestis som nedenfor anført.


Forekomst, smittekilder og smitteveje: Beskrive geografisk udbredelse samt dyreværter.

Beskrive smitteveje fra dyr til mennesker og fra menneske til menneske.


Sygdom og patogenese: Beskrive bakteriernes spredning og lokalisation i organismen. Angive i hovedtræk, de sygdomsbilleder som forekommer og sygdommens prognose.


 Behandling: Angive behandling.


Profylakse: Beskrive de profylaktiske indgreb ved pest, herunder diskutere værdien af vaccination.


Angive, at Yersinia enterocolitica giver diaré, abdominalsmerter, ledsymptomer og hudforandringer, og at diagnosen oftest stilles enten ved dyrkning og/eller serologisk undersøgelse.

Angive det zoonotiske reservoir, smittekilder og smitteveje. Angive at bakterien kan vokse ved køleskabstemperatur og at forskellige serogrupper forekommer (O-antigener). Angive diagnostik, behandling og profylakse.


Vibrionaceae: Vibrio


Redegøre for V. cholerae og V. El Tor som nedenfor anført.

 

Morfologi. Angive form, omtrentlige størrelse samt resultatet af Gram-farvning.


Forekomst, smittekilder og smitteveje samt epidemiologi: Redegøre for karakteristiske forhold med hensyn til hvert af disse punkter, herunder endemisk focus og pandemisk udbredning.


Sygdom og patogenese: Angive den omtrentlige inkubationstid. Angive bakteriernes lokalisation i den inficerede organisme. Redegøre for enterotoxinets effekt og opbygning.


Prøvetagning og påvisning: Angive prøvetagning med henblik på påvisning af bakterier.


Behandling: Redegøre for antibiotisk samt uspecifik behandling.


Profylakse: Angive  at der findes en vaccine, som ikke er særlig effektiv.
 

<a name="KRUMME OG SKRUEFORMEDE KRÆSNE BAKTERIER">KRUMME OG SKRUEFORMEDE KRÆSNE BAKTERIER</a>


Campylobacter


Redegøre for C. jejuni som nedenfor anført.

 

Morfologi: Angive form og omtrentlige størrelse samt resultat af Gram-farvning.


 Forekomst, smittekilder og smitteveje: Angive bakteriens almindelige forekomst og zoonotiske reservoir. Redegøre for smittekilder og smitteveje.


Sygdom og patogenese: Angive, hvilke sygdomme bakterien kan forårsage. Angive bakteriens lokalisation i den inficerede organisme. Angiv en immunologisk følgesygdom til Campylobacter infektion.

Prøvetagning og påvisning: Angive, hvilket prøvemateriale fra patienten der anvendes til påvisning af bakterien.


Behandling: Angive behandling.



Helicobacter pylori


Morfologi: Angive form, omtrentlige størrelse og Gram-farvbarhed.


Dyrkning: Angive hvilke specielle betingelser, der kræves.


Sygdom og patogenese: Angiv hvilken sygdom bakterien menes at medvirke til og hvilket enzym, der er afgørende for bakteriens overlevelse i ventriklen. Angiv bakteriens relation til ventrikelcancer og ventrikellymfomer.


Diagnose: Angiv mulighederne for direkte og indirekte påvisning af bakterien hos patienter.


Behandling: Angive behandling.


 

Spirochaetaceae


Treponema


Redegøre for T. pallidum som nedenfor anført.


Morfologi: Angive form, omtrentlige størrelse og bevægelighed.


Dyrkning: Angive mulighed for dyrkning.


Forekomst, smittekilder og smitteveje: Angive smittekilder og smitteveje, samt sætte disse

i relation til bakteriens evne til at overleve uden for den menneskelige organisme.

Sygdom og patogenese: Beskrive spredning og forekomst af T. pallidum i organismen under forløbet af akkvisit og kongenit syfilis. Angive sygdommens forekomst her i landet.


Prøvetagning og påvisning: Angive en metode til direkte påvisning af bakterien, samt i hvilke stadier af sygdommen et positivt resultat kan forventes. Beskrive princippet i de serologiske metoder (nontreponemale og treponemale). Diskutere betydningen af negative og positive

udfald af de serologiske reaktioner i relation til sygdomsforløbet og behandling. Anføre, hvad der forstås ved "skæve" reaktionsfund, herunder falske positive reaktioner.


Behandling: Angive behandling og profylakse.


Borrelia:


Redegøre for B. burgdorferi som nedenfor anført.

 

Morfologi: Angive form og omtrentlige størrelse.


Dyrkning: Angive krav om specielt substrat.


Forekomst, smittekilder og smitteveje: Angive forekomst, smittekilder, smitteveje og reservoir.


Sygdom og patogenese: Angive hvilke sygdomme bakterierne forårsager.

Diagnostik: Angive muligheder for dyrknings- og serologisk baseret diagnostik af sygdommene.

 
Angiv antibiotikabehandling og profylakse.



Leptospiraceae


Redegøre for L. interrogans som nedenfor anført.


Morfologi: Angive form og omtrentlige størrelse.


Inddeling: Angive forekomsten af nært beslægtede arter (serotyper), der alle krydsreagerer serologisk.


Forekomst, smittekilder og smitteveje: Beskrive smittekilder, smitteveje og reservoir. Angive hvilke befolkningsgrupper der er mest udsat for smitte.


Sygdom og patogenese: Angive, hvilken sygdom bakterien forårsager, samt bakteriens lokalisation i den inficerede organisme.

Prøvetagning og påvisning: Angive mulighed for direkte påvisning af bakterier samt for serologisk diagnostik.


Behandling og profylakse: Angiv profylaktisk mulighed hos dyr og mennesker, samt antibiotikabehandling.



<a name="CHLAMYDIALES">CHLAMYDIALES</a>


Generelt gælder for Chlamydia:


Morfologi: Angive form og omtrentlige størrelse af den infektiøse partikel.


Dyrkning: Angive, at bakterien er obligat intracellulær og beskrive dens udviklingscyklus.


Redegøre for C. trachomatis som nedenfor anført.


Forekomst. smittekilder og smitteveje: Redegøre for smittekilder og smitteveje ved de

nedennævnte sygdomme.

Sygdom og patogenese: Angive, at der eksisterer forskellige serotyper, hvoraf nogle forårsager lymphogranuloma venerum, andre endemisk trakom og andre igen urethritis, cervicitis, salpingitis, epididymitis, inklusionskonjunktivitis, samt pneumoni hos nyfødte.


Prøvetagning og påvisning: Angive mulighed for diagnostik ved antigen påvisning, pcr, dyrkning og serologisk undersøgelse.


Behandling: Angive mulighed for behandling med antibiotika.


Redegøre for C. psittaci og C. pneumoniae som nedenfor anført.


Forekomst, smittekilder og smitteveje: Redegøre for smittekilder og smitteveje og evt. reservoir.


Sygdom og patogenese: Angive de sygdomme, som bakterierne forårsager. Angiv den mulige sammenhæng mellem C. pneumoniae og arteriosclerose og coronarocclusion.


Prøvetagning og påvisning: Angive mulighed for diagnostik ved dyrkning og serologisk undersøgelse.


Behandling: Angive mulighed for behandling med antibiotika.



<a name="RICKETTSIALES">RICKETTSIALES</a>


Rickettsia


Redegøre for Rickettsia som nedenfor anført.

Morfologi: Angive form og omtrentlige størrelse.


Dyrkning: Angive, at Rickettsia er obligat intracellulære.


Forekomst, smittekilder og smitteveje: Angive, at rickettsioser er eksotiske sygdomme med

zoonotiske reservoir. Nævne, at lus er vektorer ved epidemisk plettyfus (Typhus-gruppen), flåter ved Spotted fever gruppen og mider ved Scrup typhus gruppen.


Sygdom og patogenese: Angive de vigtigste symptomer ved rickettsioserne og patogenesen ved udslettet.


Prøvetagning og påvisning: Redegøre for Weil-Felix reaktionen, angive at mere specifikke antistof-tests findes.


Profylakse: Angive profylaktiske foranstaltninger mod vektorer.


Terapi: Angiv antibiotikabehandlingen.




 

<a name="MYCOPLASMATALES">MYCOPLASMATALES</a>


Mycoplasma


Morfologi: Angive form og omtrentlige størrelse samt redegøre for, hvorved disse bakterier adskiller sig fra andre bakterier.

Forekomst, smittekilder og smitteveje. Angive smittekilder, smitteveje og epidemiologi ved interstitiel pneumoni forårsaget af M. pneumoniae.


Sygdom og patogenese: Angive forløbet af infektion med M. pneumoniae.


Prøvetagning og påvisning: Angive de diagnostiske muligheder, såvel serologiske som dyrkningsmæssige.


Behandling: Angive behandling af pneumoni forårsaget af M. pneumoniae.


 

<a name="NORMALFLORA">NORMALFLORA</a>


Angiv de vigtigste bakterier i normalfloraen på menneskers hud og slimhinder, og floraens biologiske og patologiske betydning og størrelsesordenen af deres antal i spyt og fæces.



<a name="KLINISK BAKTERIOLOGI">KLINISK BAKTERIOLOGI</a>


PRØVETAGNING, FORSENDELSE OG PRØVEBEHANDLING


1) Diskutere, hvilke metoder herunder hurtigmetoder, man kan benytte, når man vil stille en ætiologisk diagnose af en bakteriel infektion (mikroskopi, dyrkning, immunologisk påvisning, påvisning af DNA og RNA).


2) Redegøre for overvejelser med hensyn til prøveantal og volumen, tidspunkt for prøvetagning, og hvorfra prøven tages.


3) Redegøre for den almindelige teknik ved udtagning af prøver til dyrkning af bakterier fra blod, spinalvæske, urin, svælg, expectorat, fæces og abscesser.


4) Anføre de metoder og temperaturer, der normalt anvendes til transport af prøver til undersøgelse for almindelige bakterier, herunder anvendelse af transportmedier og begrundelsen for dette.


5) Anføre fremgangsmåde som kan anvendes ved mikroskopi af fugtigt præparat (f.eks. urin), og redegøre for hovedtrækkene i følgende metoder til farvning af bakterier: Ziehl-Neelsen og Gram-farvning og deres anvendelsesområder.

 

6) Anføre ved hvilke vigtige bakterielle infektionstyper, man ved mikroskopi kan stille ætiologisk diagnose. Angive mindst 2 andre hurtigmetoder til påvisning af bakterier eller deres

produkter/bestanddele, som anvendes diagnostisk på patient-prøvemateriale.

7) Angive hovedprincipperne (som lært ved øvelseskursus i bakteriologi i 6. semester) for udsåning og dyrkning, herunder kvantitativt, for substratvalg, inkubationstemperatur og -atmosfære for almindelige bakteriologiske prøver.


8) Redegøre for omtrentlig varighed af bakteriologiske undersøgelser i laboratoriet herunder successive svar på foreløbige resultater såvel ved undersøgelse for almindelige bakterier, som hvor særlige forhold gør sig gældende, og kende arbejdsgangen i det bakteriologiske laboratorium i det omfang, det er nødvendigt herfor.


9) Diskutere almindeligt forekommende typer af foreløbige og endelige svar og tolkningen af disse i lyset af den normale forekomst af bakterier på legemets indre og ydre overflader.


10) Metoder til påvisning af antistoffer mod bakterier kræves kun anført, som angivet under de enkelte bakteriearter i den systematiske bakteriologi, d.v.s. ingen teknisk-immunologiske redegørelser.


11) Anføre hvorledes fejl ved prøvetagning eller prøvetidspunktet i sygdomsforløbet og i antibiotikabehandlingsforløbet kan give anledning til forkerte diagnoser og behandling.



<a name="INFEKTION, SMITTEVEJE OG SMITTEMÅDER">INFEKTION, SMITTEVEJE OG SMITTEMÅDER</a>


1) Redegøre for begreberne patogenicitet og virulens og give eksempler på bakterielle virulensfaktorer og toxiner på bakteriecellen eller frigivet fra bakteriecellen, der har betydning for patogenesen af infektioner.


2) Redegøre for begreberne endogen infektion og exogen infektion.


3) Beskrive legemets vigtigste indgangsporte for infektioner og udgangsporte for udskillelse af bakterier.


4) Redegøre for de vigtigste typer smittekilder og smitteveje for bakterier.


5) Anføre eksempler på reservoir hos dyr og insekter af bakterielle infektioner som er nævnt i kapitlet: "SYSTEMATISK BAKTERIOLOGI".


6) Have kendskab til begreberne pandemisk, epidemisk og endemisk optræden af en infektionssygdom.

 

7) Have kendskab til begreberne incidens og prævalens af en infektion.

 

8) Angive betydningen af antal syge, antal modtagelige og kontakten mellem disse 2 grupper for spredningshastigheden af en epidemi (formler eller kurver kræves

ikke) og hvordan dette kan benyttes til bekæmpelse af epidemier.




 

<a name="INFEKTIONSPATOGENESE">INFEKTIONSPATOGENESE</a>


1) Redegøre for de forskellige trin i forløbet af en akut invasiv infektion og for hvilke egenskaber hos bakterier, og hvilke forhold hos patienter der har betydning for hvert trin af forløbet.


2) Beskrive de vigtigste mekanismer der kan medføre svigtende elimination af bakterier og føre til kronisk (persisterende) infektion. Angive betydningen af biofilmdannelse versus almindelig planktonisk bakterievækst for kroniske infektioner og fremmedlegeme-infektioner.


3) Angive karakteristiske bakterielle infektioner ved forskellige hovedgrupper af immundefekter.


4) Angive de forskellige hovedtyper af bakterielle vacciner og deres anvendelsesområder.



<a name="SYGEHUSINFEKTIONER OG SYGEHUSHYGIEJNE">SYGEHUSINFEKTIONER OG SYGEHUSHYGIEJNE</a>


1) Redegøre for begrebet sygehusinfektion og anføre hvilke mikroorganismer, der hyppigst forårsager sygehusinfektion. Anføre de almideligst forekommende typer af sygehusinfektioner og deres omtrentlige hyppighed. Redegøre for konsekvenserne af sygehusinfektioner.


2) Redegøre for baggrund for og årsager til sygehusinfektioner og de vigtigste trin i patogenesen ved de almindeligst forekommende typer af sygehusinfektioner.


3) Angive sammenhængen mellem hyppigheden af postoperative infektioner og operationssårets klassifikation m.h.p. kontamination.


4) Angive betydningen af luften, aktiviteten, påklædningen og operationsstuens bemanding for postoperative infektioner.


5) Angive principperne for de hygiejniske og antibiotiske profylaktiske forholdsregler for at nedsætte den postoperative infektionshyppighed, herunder aseptik-begrebet.


6) Beskrive principperne og de anvendte midler ved hygiejnisk og kirurgisk håndvask og ved præoperativ huddesinfektion.


7) Beskrive andre vigtige personale hygiejniske forholdsregler.


8) Isolationsforanstaltninger: Beskrive de vigtigste procedurerelaterede og diagnoserelaterede forholdsregler for at forhindre krydsinfektion mellem patienter og mellem patienter og personale og rationalet herfor.


9) Angive principperne for peroperativ antibiotikaprofylake og rationalet for tidspunkt og varighed af profylaksen.


<a name="PRINCIPPER FOR ANTIBIOTIKABEHANDLING">PRINCIPPER FOR ANTIBIOTIKABEHANDLING</a>


1) Angive generelle indikationer for antibiotikabehandling og for diagnostisk prøvetagning i relation hertil.


2) Angive betydningen af fremmedlegemer  (biofilm) og antibiotika-nedbrydende enzymer ved antibiotikabehandling.


3) Angive betydningen af begreberne baktericid- bakteriostatisk og synergisme - antagonisme og koncentrationsafhængigt eller tidsafhængigt bakteriedrab og deres indflydelse på valg og dosering af forskellige antibiotika.


4) Angive varigheden af antibiotikabehandling for almindelige infektionstyper.


5) Angive initialt antibiotika - præparatvalg og administrationsvej ved almindelige infektionstyper (ikke dosering). Redegøre for de specielle retningslinier og problemer hos granulocytopene og immundefekte patienter.


6) Angive hovedprincipperne for antibiotikadosering til børn.


7) Angive hovedprincipperne for antibiotikadosering til overvægtige.


8) Angive hovedprincipperne for antibiotikadosering til patienter med nedsat nyrefunktion eller leverfunktion og monitorering af behandling.


9) Angive hovedprincipperne for antibiotikavalg til gravide og diegivende.




<a name="SYSTEMATISK MYKOLOGI">SYSTEMATISK MYKOLOGI</a>

 

Nedenstående disposition er den samme som er anvendt ved gennemgang af de enkelte bakterier i pensumbeskrivelsens specielle del.



<a name="GÆRSVAMPE">GÆRSVAMPE</a>


Redegøre for Candida albicans som nedenfor anført.


Morfologi: Angive form, omtrentlige størrelse, lejring og resultat af Gram-farvning.

Mikroskopi, dyrkning og antigenpåvisning: Angive påvisning af runde eller aflange celler eller evt. pseudomycelium ved mikroskopi efter farvning. Angive, omtrent hvor lang tid der går, fra man udsår et prøvemateriale, til man kan se kolonier på substratet.


Forekomst, smittekilder og smitteveje: Angive forekomst samt de vigtigste smittekilder og smitteveje.


Sygdom og patogenese: Angive svampens betydning i forbindelse med dermatitis, paranychier,

trøske, oesophagitis, vaginitis, bronchitis, cystitis, extern otitis, dissiminerede infektioner.

Diskuter den patogenetiske betydning af adhærering til fremmedlegemer (biofilm).


Behandling: Redegøre for antimykotisk behandling af infektionerne.


Redegøre for Cryptococcus neoformans som nedenfor anført.


Morfologi: Angive form, omtrentlige størrelse, lejring og resultat af Gram-farvning samt forekomst af kapsel.


Mikroskopi, dyrkning og antigenpåvisning: Angive påvisning af kapslen i spinalvæske ved tusch-farvning eller ved antigenpåvisning. Angive, omtrent hvor lang tid der går, fra man udsår et prøvemateriale, til man kan se kolonier på substratet.


Forekomst, smittekilder og smitteveje: Angive forekomst samt de vigtigste smittekilder og smitteveje.


Sygdom og patogenese: Angive svampens betydning i forbindelse med meningitis og AIDS sygdommen. Behandling: Redegøre for antimykotisk behandling af infektionerne.



<a name="SKIMMELSVAMPE">SKIMMELSVAMPE</a>


Dermatophyter


Redegøre for Epidermophyton, Microsporum og Trichophyton som nedenfor anført.


Forekomst, smittekilder og smitteveje: Angive karakteristiske forhold med hensyn til hvert af disse punkter.


Sygdom og patogenese: Angive hvilke sygdomme svampene kan forårsage.


Prøvetagning og påvisning: Angive, hvilket prøvemateriale fra patienten der anvendes til påvisning af svampene. Angive hvordan mikroskopi og dyrkning udføres og hvor længe kulturerne henstår.


Behandling: Redegøre for antimykotisk behandling af infektionerne.

 

Aspergillus


Redegøre for Aspergillus fumigatus som nedenfor anført.


Morfologi: Angive form, omtrentlige størrelse og resultat af Gram-farvning.


Forekomst, smittekilder og smitteveje: Angive forekomst samt de vigtigste smittekilder og smitteveje.


Sygdom og patogenese: Angive, hvilke sygdomme svampen er årsag til.


Behandling: Redegøre for antimykotisk behandling af infektionerne.

 



<a name="SVAMPETOXINER">SVAMPETOXINER</a>


Angive at Aflatoxiner kan dannes under nogle Aspergillus svampes vækst på fødevarer i troperne og subtroperne og måske kan forårsage levercancer hos mennesker.



<a name="ALLERGI">ALLERGI</a>


Angive at skimmelsvampe (som eksempel kun Aspergillus) kan være årsag til allergi i luftvejene.


 Der kræves ingen særskilt paratviden om antimykotika udover hvad der kræves under de enkelte svampeinfektioner ovenfor.



<a name="FAGBESKRIVELSE FOR MEDICINSK MIKROBIOLOGI">FAGBESKRIVELSE FOR MEDICINSK MIKROBIOLOGI</a>


Medicinsk Mikrobiologi er læren om ætiologi, patogenese, diagnostik, behandling og forebyggelse af infektionssygdomme med hovedvægt på de teoretiske og laboratoriemæssige aspekter. Faget er såvel teoretisk som paraklinisk, men er i sin funktion stærkt knyttet til de kliniske fag.


Fagområdet omfatter disciplinerne bakteriologi, virologi, mykologi, parasitologi og immunologi. Medicinsk mikrobiologi omfatter således de basale områder af specialet Klinisk Mikrobiologi i Danmark. Undervisningen ligger hovedsagelig i 6. semester og evalueringen indgår i den integrerede bacheloreksamen efter 6. semester. Der undervises yderligere i 8. semester i klinisk mikrobiologiske emner under nogle af organkurserne. .I tilknytning til fagområdet undervises i Klinisk Immunologi i 5. semester.

(blodtypeserologi, transplantationsimmunologi og vævstypebestemmelse)


Betydningen af Medicinsk Mikrobiologi afspejles i placeringen  af specialafdelinger (Klinisk mikrobiologiog Klinisk Immunologi) i næsten alle amter med Statens  Seruminstitut som landets centrale mikrobiologiske laboratorium med referencefunktioner. Betydningen viser sig også ved afklaringen af nye infektionsætiologier, fremkomsten af nye epidemier, erkendelsen af betydningen af sygehusinfektioner, og af forståelsen af immunpatogenese ved mange sygdomme, den stigende anvendelse af immunprofylakse, immunterapi, immunsuppression og den øgede transplantationsaktivitet. Læger må hver eneste dag tolke og tage stilling til et stadig stigende antal mikrobiologiske og immunologiske prøvesvar.



Det er fagområdets formål inden for mikrobiologi:


- at formidle viden om de vigtigste sygdomsforårsagende mikroorganismer, deres forekomst og klassifikation, deres biologiske og patogene egenskaber, immunitetsforholdende overfor dem og mulighederne for forebyggelse og behandling af de infektioner, de kan forårsage.


- at give studenterne teoretisk viden om og praktisk erfaring i de grundlæggende metoder og teknikker, der anvendes til direkte og indirekte påvisning af sygdomsforårsagende mikroorganismer.


- at formidle generel viden om og, gennem øvelserne, praktisk erfaring i overførsel af infektioner, herunder sygehusinfektioner, smittekilder, smitteveje, smittemåder og indgangsporte for infektioner.


- at give generel teoretisk viden om og, gennem øvelserne, praktisk erfaring i principper og metoder og midler til forebyggelse af infektioner, herunder sygehusinfektioner, ved hjælp af sterilisation, desinfektion og aseptisk arbejde.


- at give generel og specifik teoretisk viden om og, gennem øvelserne, praktisk erfaring i antibiotikas virkning på mikroorganismer og for resistensudvikling, samt for principperne for behandling af infektioner med antimikrobiel kemoterapi.


Undervisningsmetoder: Laboratoriekursus med øvelsesvejledning, forelæsninger og studenteraktiverende undervisning (kollokvier). Fagområdet har egen dansk lærebog: ”Basal og Klinisk


Mikrobiologi”. De bakteriologiske forelæsninger (Power Point) er lagt ud på internettet på IMMI’s hjemmeside:

immi.ku.dk

pass-word: IMMI


Resultat efter gennemført undervisning:


Efter gennemførsel af undervisningen i Medicinsk Mikrobiologi skal studenten være i stand til at foretage simplere mikrobielle diagnostiske undersøgelser samt fungere i et lægeligt samarbejde med klinisk mikrobiologiske laboratorier. så studenten kan foreslå ordination af de korrekte mikrobiologiske undersøgelser på det optimale tidspunkt ved infektionssygdomme og foreslå virksom antibiotikabehandling på baggrund af bakteriologiske fund og resistensbestemmelsesresultater, samt foreslå effektive profylaktiske forholdsregler for forebyggelse af infektioner. Desuden vil der være opnået et basalt teoretisk og praktisk grundlag for optimalt udbytte af senere semestres mikrobiologisk relateret undervisning i de kliniske fag.

 

<a name="Rettelsesliste til "Basal og Klinisk Mikrobiologi"">Rettelsesliste til "Basal og Klinisk Mikrobiologi"</a>


(Kun meningsforstyrrende fejl er rettet. Rettelserne er kursiverede)


s. 28, Figur 3.8B, Figurtekst 3. linie: Gram ey-negativ skrue; læs: Gram-negativ skrueformet


s. 163, Figur 4.24, Figurtekst næstsidste linie: 65.000; læs 6.500


s. 164, Figur 4.25, Figurtekst sidste linie: 84.000; læs 105.000


s. 164, Figur 4.26, Figurtekst sidste linie: 80.000; læs 100.000

 

Meticillin kan ikke mere fås i Danmark, derfor følgende ændringer:


s. 201, 2. spalte, linie 26: Meticillin kan erstattes af Cefuroxim 1,5g x 3 dgl.


s. 201, 2. spalte, linie 43: Meticillin kan erstattes af Cefuroxim 1,5g x 3 dgl. eller Dicloxacillin 2g x 3 dgl.


s. 202, 1. spalte, sidste linie: Meticillin kan erstattes af Dicloxacillin 2g x 3 dgl.


s. 202, 2. spalte, linie 24: Meticillin kan erstattes af Dicloxacillin 2g x 3 dgl.


s. 203, 2. spalte, linie 5: Meticillin kan erstattes af Cefuroxim 1,5g x 3 dgl.



s. 436, 1. spalte, linie 13: xxx læs 427

 

</body>